Menu

2 debutanter og fremgang trods nyt nederlag.

image
Tekst Torben Frost Clausen/ Foto Tine Sørensen
07. november 2018 kl. 07:48

Kampreferat Kolding

I søndags tog vi atter en tur over i det jyske for at møde Kolding. Kolding havde vundet de seneste 5 kampe så det var et hold med momentum vi skulle op i mod.

1 Halvleg.

Vi startede ikke godt ud, spillerne var ikke klar fra start og Kolding satte sig hurtigt på spillet. De var gode til at udnytte deres fart oppe foran og spillede meget direkte. Det gav os en del udfordringer i bagkæden. Efter 10 min tilkæmpede Kolding sig til et hjørne som vi desværre endte med at sende i eget net til stillingen 1-0. En uheldig start men fortjent nok. Der var spillet 21 min da Kolding sendte endnu en bold i bagrummet, vi fik ikke clearet bolden og Koldings hurtige angriber greb chancen og øgede føringen til 2-0. Spillerne kæmpede men vi havde meget svært ved at holde på bolden og vores defensive organisation var ikke kompakt nok. I det 36 min får vi en spiller skadet. Imens vi spillede 10 vs 11, udnyttede Koldings hurtige angriber igen en fejl fra vores side og øgede yderligere til 3-0. Nu vil mange mene at kampen så var lukket, men vi fik fornyet håb efter et flot mål på hovedstød. Pause stilling 3-1

2 Halvleg.

I pausen fik vi justeret på vores pres og fik snakket vores defensive organisation igennem. Spillerne tog mere ansvar og vi lykkedes i perioder med at presse Kolding ned på egen banehalvdel. Kolding var dog stadig farlige på bolde i bagrum og de skabte også chancer men vores keeper var på plads. Vi formåede også at skabe muligheder og efter i det 53 minut scorede vi igen på hovedet til stilingen 3-2, efter indlæg fra kanten. Spillerne havde flot og heroisk kæmpet sig tilbage i kampen. Kampen var helt åben og spillerne troede på at vi kunne få noget med hjem fra det jyske. Desværre scorede Kolding i det 73 minut til 4-2. Vi forsøgte at komme tilbage i kampen men dog uden held. Et 4-2 nederlag til en af turneringens tophold ville være en mere end godkendt præstation. Desværre tabte vi koncentrationen samt fokus. Kolding scorede i det 92 samt i det 94 minut til slutresultatet 6-2.

Set over hele kampen var det fuldt fortjent at Kolding vandt. Det er dog utroligt ærgerligt og frustrerende at vi skulle lukke 2 mål ind på 1:30 min i overtiden. Men heldigvis kan vi tage rigtig meget positivt med fra kampen. Vi fik vist vilje og at selvom om vi var bagud gav vi ikke op. Vi scorede 2 flotte mål og det lykkes os at skabe spænding i kampen. Vi er på rette vej og intet kan ændre på den fantastiske stemning der er i klubben og på holdet.

U18 DM vil gerne sige tak for den gode opbakning fra alle jer der støtter og hjælper os. Vi håber på at kunne belønne jer med point mod B93 på lørdag.

Ses vi?????? Det tror jeg nok vi gør 😊.

Forza BSF

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk