Menu

Fodbold Fitness



Mødre (+30 - 50) - kom og leg med! 

Vi er nogle fodboldmødre som i flere år har stået på sidelinjen – både til træning og kampe, og talt om, at NU skulle vi altså også i form.
Det kender du nok, men 

NU er det NU!

Takket været DBU´s fodboldfitness, som er en stor succes i mange klubber, har vi fundet en træningsform, hvor alle – uanset forudsætninger og erfaring med fodbold, kan være med.

Så se at få lukket det fitnessabonnement (som du måske ligesom os, alligevel ikke bruger) og kom og vær med til fodboldfitness i BSF.

De første par gange får vi besøg af en træner fra DBU som hjælper os godt i gang med øvelserne. Fremadrettet står vi selv for det – for det handler om at bevæge sig på en sjov og social måde og så er det rent faktisk videnskabeligt bevist, at det gavner din krop både fysisk og psykisk!

Vi træner om onsdagen kl. 19.00 - 20.30

HVORFOR: Fordi det er en træning som er baseret på videnskabelige undersøgelser foretaget af DBU i samarbejde med DGI, hvor resultaterne slår både løbetræning, styrketræning og intervaltræning!  Så udover at træningen er seriøs og sjov, giver den dig rent faktisk også noget helt unikt til dig og din krop både fysisk og psykisk.

HVOR: Vi mødes i klubhuset i BSF (Marbækvej 12, 2740 Skovlunde ), hvor DBU vil præsentere konceptet den første halve time, inden vi så småt starter op med træningen på Flyvepladsen.

FORUDSÆTNINGER:  Det kræver INGEN forudsætninger hverken i form af fysik/kondition eller erfaring med en bold! Mød blot op i træningstøj og kondisko/fodboldstøvler (hvis du har).

KONTINGENT: Når du har fundet ud af, at du absolut ikke kan undvære træningen samt det sociale samvær og vælger at melde dig ind i BSF, koster det kun DKK 250 halvårligt.

Ind- og udmeldelse:
Ind- og udmeldelse i BSF foregår online ved at benytte linket nedenfor. Her fremgår også kontingentpriserne på de forskellige årgange.

 

Ind- og udmeldelse

Tag din nabo, søster, veninde eller kollega med – vi glæder os til at se DIG.


   

Mette Hartung
Mobil: 53528899




Karina Hillmann
Mobil: 60394804

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.