Menu

Storsejr mod Kalundborg

image Sammenhold og koncentration inden 2. halvleg
Re
16. september 2017 kl. 19:08
En fokuseret indsats gav sikker sejr

Lørdag den 16. september ude mod Kalundborg

Kalundborg - BSF 0-5 (0-2)

27' 0-1 Emil Tidemand, 32' 0-2 Emil Tidemand, 58' 0-3 (straffe) Jonathan Lynge Nielsen, 64' 0-4 Emil Tidemand, 77' 0-5 Rasmus Brøns Christensen

Startopstilling: Gålle, Reus, Kenni, Randrup, Frederiksen, Stub, Zeder, Thomsen, HO, Brøns, Tide

Bænken: Marko, AH, Jonna

Cheftræner Peer Lisdorf havde inden kampen advaret om ikke at undervurdere dagens modstander Kalundborg. Der blev forlangt fuld fokus og koncentration HELE kampen, selvom det var top mod bund. Det var tydeligt, at alle havde forstået budskabet og BSF drengene sad på kampen fra start til slut.

På en lidt langhåret bane (dog på græs) brugte BSF de første minutter til at få den rette fart på afleveringerne. Herefter blev der så ellers disket op med flot kombinationsbold, gode dybdeløb og lækre diagonal afleveringer med et utal af chancer til følge. 

Første mål blev sat ind af Tide. Lignede mest et forsøg på et indlæg fra venstre side, men bolden sejlede hele vejen over målmanden og i mål. 

Tides andet mål var efter flot gennembrud af Frederiksen, der kom alene med målmanden og valgte den kloge løsning og spillede bolden på tværs til Tide, der kunne sætte indersiden på til 2-0. 

Pausen blev brugt på igen at minde om fuld fokus i resten af kampen og tre indskiftninger. 

Den ene gode angreb afløste det andet, så det var en fryd at se på. Mange forskellige spillere kom til chancer. Bla. havde Kenni et par gode afslutninger og headede en af dem på overlæggeren. 

Efter 58 min. blev en diagonal bold mod Reus vinket offside, men da Reus ikke fortsatte sit løb efter bolden, kunne Zeder sprinte forbi ham og forsvaret med bolden. Et træk ind i feltet og kun en fældning kunne stoppe ham. Klart straffe som Jonna sikkert eksekverede. 

Lidt efter var det igen fra venstre side det blev farligt. Frederiksen kæmper sig fri og slår en perfekt aflevering til Tide, der fuldendte sit hattrick. 

Som altid havde Brøns kæmpet mod forsvarerne og var da også kommet til nogle gode afslutninger. Det var dog tydeligt, at det ikke passede ham, at han ikke var kommet på måltavlen endnu. Det var derfor en forløsning, da Tide fra venstre side lagde bolden lige ind i hovedet på Brøns, der sikkert headede bolden i mål. 

Den normale 1. målmand, Stig, havde meldt fra til kampen og i stedet var det Emil Gustafsson (Gålle), der vogtede målet. Han tog sig gennem hele kampen sikkert af de få forsøg Kalundborg havde og viste stor sikkerhed i sine indgreb. At han af sine medspillere blev valgt til kampens spiller var måske lige i overkanten, men måske en sympatisk gestus og i glæde over at holde nullet. 

Stor tak til Ballerup Turistfart for endnu engang at fragte holdet sikkert frem og tilbage. Og til alle der valgte den lange tur til Kalundborg. 

Næste kamp er på lørdag den 23. september kl. 15.15 mod naboerne fra Herlev IF. Kampen foregår i Gryden og er en del af dobbeltprogrammet, hvor 3F kvinderne spiller mod topholdet Fortuna Hjørring kl. 13.00. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk