Menu

HS1 hentede point i overtiden

image Kampens spiller blev HO
René Andersen; Foto: Jørgen Tidemand
26. august 2017 kl. 21:06
Det blev præcist så svært som forventet ude mod Frederikssund

HS1 har det altid svært mod FIK og dagens kamp i Frederikssund blev ingen undtagelse.

Trods stor overvægt i boldbesiddelse blev det aldrig til de helt store chancer i 1. halvleg. Og da FIK desværre fik et let mål på en omstilling, kunne de gå til pausen med en 1-0 føring.

2. halvleg blev igen med BSF som det pressende hold, men stadig uden de oplagte chancer. Og med tre gule kort, blev betingelserne heller ikke nemmere.

Brøns havde mod slutningen en stor chance, hvor kun en mirakel redning fra målmanden, forhindrede udligningen. Den kom så til gengæld helt fortjent i overtiden, hvor HO flot headede bolden over målmanden og i mål. Se i øvrigt målet på Herre seniors FB gruppe.

Kampens spiller blev målscoreren HO.

En kamp BSF helt klart skulle have vundet, men det positive var trods alt, at stimen som ubesejrede bare bliver ved.

Der venter dog en mundfuld på tirsdag i pokal turneringen, hvor Holbæk kommer til Gryden kl. 17.30.

HS2

HS2 spillede samtidig med HS1 deres anden kamp i turneringen, og endnu engang blev det til sejr. Denne gang mod Hareskov IF. Holdet kom ellers bagud allerede efter ni minutter, men på mål af Bengtsen, stod den lige ved halvleg.

Gålle scorede to gange i 2. halvleg og så lavede Danny naturligvis også lige en kasse.

På lørdag kl. 13.00 spiller HS2 igen ude mod Ejby IF, der har fire point på kontoen efter de to første kampe.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk