Menu

Flot sejr over topholdet Allerød

image VINDERHOLDET
René Andersen;
03. september 2017 kl. 00:17
Det blev et underholdende og målrigt topopgør

Lørdag den 2. september i  Allerød

ALLERØD - BSF 3-4 (1-1)

1-0 Dino Karjasevic, 1-1 Andreas Horsebøg (HO), 1-2 Jonas Zederkopff, 2-2 Sebastian Nielsen, 2-3 Alexander Keun Petersen, 3-3 Dion Karjasevic, 3-4 Rasmus Brøns Christensen

Det er tidligt at tale om topkamp, når vi kun er i tredje spillerunde, men både Allerød og BSF forventes at skulle spille med i oprykningskampen. Begge hold mødte da også ubesejrede op til dagens kamp. Allerød endda med to sejre i bagagen.

BSF startede med et højt pres, der tydeligvis voldte Allerød problemer i starten af 1. halvleg. Det blev til et par gode forsøg til BSF, hvor specielt HO fik meget plads på højre kanten. Allerød kom dog først på tavlen, da deres klart bedste mand, Dino scorede til 1-0.

Der gik dog ikke mange minutter før HO fik udlignet med en flot følt helflugter. Flot oplæg serveret af Marko, der havde taget løbet med frem på højre kanten. 1-1 ved pausen som cheftræner Peer Lisdorf brugte til at lægge endnu en offensiv taktik fra 2. halvlegs start. Allerød skulle presses og troen på flere mål var tydelig i omklædningsrummet. 

Som sagt, så gjort.. BSF fortsatte med at sidde på kampen, mens Allerød hele tiden lurede på hurtige omstillinger med Dion som hovedperson. 

Tilbage i truppen var Zeder, der spillede sin første kamp for BSF i sæsonen. Og hvilken debut. Et kæmpe arbejde på midtbanen og som altid en 100 % indsats. Han var ikke til at bremse, og da det skete med et puf i ryggen, ja så pegede dommeren på pletten. Zeder sparkede selv og satte bolden i nettaget uden chance for Allerøds målmand. 

Bolden var dårligt nok givet op igen, før Allerød desværre fik udlignet. Igen var det Dion, der stod bag. Denne gang som oplægger. 

Et kvarter før tid fik den evigt kæmpende angriber Brøns, vundet et ellers harmløst indlæg og fik spillet bolden på tværs i feltet, hvor Keun var fulgt med og dermed kunne prikke bolden i mål til 3-3. 

Historien gentog sig dog hurtigt efter igen... Allerød udlignede kort tid efter... og ja, målscoreren var Dion. 

Med 12 minutter igen brugte Allerøds bagerste mand lidt for meget tid med bolden og Brøns benyttede lejligheden til at prikke til bolden og havde frit løb mod målet. Allerød spilleren valgte at hive fat i ham, og dommeren viste ham straks rødt kort.

Med små syv minutter igen kæmper Zeder med en Allerød spiller om at få bolden, der var endt bag baglinjen. Zeder og BSF gik klart efter sejren og dommeren opfattede da også situationen som om, Allerød spilleren prøvede at trække tiden, hvilket resulterede i et gult kort og dermed BSF med to mand i overtal resten af kampen. 

Uden at miste hovedet blev der nu spillet efter at få en chance eller to til at lave sejrsmålet. Med fire minutter igen vinder Frederiksen en duel i venstre side og får med en flad bold spillet Brøns helt fri i højre side og han svigter aldrig. 4-3 til BSF, der brugte de sidste minutter til bare at spille bolden rundt og kunne fortjent juble over endnu tre point. 

Kampens spiller blev meget fortjent Zeder. 

Næste kamp er først onsdag den 13. september kl. 17.45, hvor BSF hjemme tager imod Glostrup. 

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk