Menu

Uafgjort mod B93

image
Tekt: John Froman - grafik: Klubkommunikation.dk
11. maj 2018 kl. 06:32
Dagens opgør på Østerbro blev en mærkelig affære. Kampen havde 2 forskellige halvlege og set ud fra dette synspunkt kunne et uafgjort resultat godt forsvares. 
Første halvleg
Om det var trætheden fra weekendens opgør i Århus eller blot det, at skulle spille en hverdagskamp skal være usagt, men vi virkede ikke helt klar, da dommeren fløjtede opgøret i gang. Vi spillede langsomt og uden den store energi og dette udnyttede hjemmeholdet til at spille fint rundt og holde i bolden. Men det betød også at de er en smule sårbar i den defensive organisation og dette udnyttede vi i det 7.minut, da Rebekka Winther med sin 10 scoring i år, bringer os foran 1-0. Målet burde måske have vækket os og sat os i gang, men i stedet fik hjemmeholdet udlignet og efterfølgende også bragt sig foran 2-1, inden Amalie Littau fik bragt balance i regnskabet. 
Trods vores forholdsvise passive indstilling i de første 45 minutter, kan vi se tilbage på en halvleg, hvor bolden i længere perioder var på hjemmeholdet fødder, men dog uden de store chancer. 
Anden halvleg
De sidste 45 minutter blev en noget anderledes indsats fra BSF. Vi kom godt fra start, fik skubbet spillet højere op, men stadig havde vi udfordringer på hjemmeholdet back/kant, hvor de satte os under pres.. Vi kom i flere situationer til at lægge for langt tilbage md vores kanter, når vi gik i omstillingsspillet og skabte derfor ikke den nødvendige brede i vores spil. 
Fra at have været det afventende hold, betød vores fremrykning af organisationen, at vi kom frem til flere gode chancer og da det brændte allermest på for hjemmeholdet, ja så trak deres keeper en mesterredning ud af ærmet og sikrede vi ikke bragte os foran. 
I midten af 2.halvleg viste Josefine Hasbo flot og direkte udfordringer, da hun fra midten af banen i højre side satte sin oppasser af og sidenhen afsluttede med en flot afslutning, men desværre tæt forbi den ene opstander 
Kampen overgik til mere duel spil de sidste 10.minutter og især Lærke Dreyer viste fine takter med træk ind i banen fra venstre kant, men afslutningerne mangler stadig lidt skarphed.   
Som sagt sluttede opgøret 2-2, hvilket begge hold i bund og grund kan være tilfredse med. En kamp mellem disse 2 mandskaber , der trods det blot er 3.gang man mødes, allerede har fået helt sin egen historie. Som træner er det en fornøjelse, at være med i sådanne kampe - god nerve, dommer der sætter sit +/- præg, samt en flok spillere, der yder det bedste de har lært. 
Stor opbakning på lægterne til begge hold - og tak for det. 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk