Menu

Koncept

BSF’s Pigeakademi

Pige Akademiet i BSF er et tiltag der har til sigte at udvikle de tekniske og taktiske færdigheder hos A og B niveau-spillere på U10-U13, samt pigefodboldmiljøet i almen forstand i de involveret klubber. Formålet er dels at motivere og fastholde de fodboldpiger der befinder sig i den bedste ende af årgangen og dels at udvikle på rammerne for pigefodbolden i de deltagende klubber via intenst samarbejde på fodbold og trænersiden, således der skabes en bedre sammenhæng mellem børne- og ungdomsfodbolden og den senere talentfodbold i klubberne.

Baggrund og formål

BSF har et velrenommeret Talentudviklingsmiljø for pigespillere i Danmark. Vores mål er at udvikle spillere, der kan begå sig på højeste niveau og vi er optaget af, at spillerne udvikler sig både på og uden for banen. Et centralt punkt for arbejdet med den målsætning er BSF's indsats på børne- og breddeområdet. Her har BSF i en årrække haft en række indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse af pigefodboldspillere, som har haft stor succes - her kan nævnes DBU' s pigeraketten og fodboldskoler, samarbejdet med skoler i Kommunen, en lang række stævner specifikt for de yngste piger, samt aktiviteter med 3F/U18DM piger såsom indløbs- og boldpiger, samt træninger. Disse indsatser har været helt essentielle for udviklingen af pigefodbolden i BSF, fordi de udover at skabe et fantastisk fodboldfællesskab med mange spillere og en masse gode oplevelser, også lidt groft sagt har udgjort fødekæden til den senere talentudvikling. Sammenhængen mellem BSF bredde og talentudviklingsmiljøer, har således muliggjort at pigerne har kunne vokse op gennem børneafdelingen og inde i talent afdelingen i det omfang motivationen har været der og det med et enormt kendskabet til klubben, strukturen og fodboldfilosofien. Dette arbejde vil vi i BSF gerne dele og udvikle på sammen med andre klubber og har derfor indgået samarbejdsaftaler med en række samarbejdsklubber. Pigeakademiet er den overordne organisation, som koordinerer samarbejdet.

Pige Akademiets elementer

BSF Pige Akademi består overordnet af akademiets Teknikskole og Talentskole, samt de løbende aktiviteter der udspringer af eller relatere sig til forløbet på de to "skoler". Overordnet kan strukturen i BSF Pige Akademi illustreres med nedestående hierarkiske struktur.

 

Samarbejdsaktiviteterne koordineres i henhold til de indgåede samarbejdsaftaler og koordineres i samarbejde mellem klubberne og i dialog med trænerne på de involverede årgange. Det er vigtigt at aktiviteterne relaterer sig til de udfordringer trænere og spillere oplever i det daglige fodboldliv, se hvilke klubber vi samarbejder med under fanen på hjemmesiden der hedder samarbejdsklubber.

Teknikskolen: er et tilbud til piger på A/B niveau på årgang UlO og Ull, som består af træning kl. 17-18.15 hver anden fredag. Træningen fokuserer på de tekniske og taktiske aspekter og varetages af udvalgte trænere, samt assistenter fra BSF's U14/16-pigeelite.

Talentskolen: er et tilbud til piger på A/B niveau på årgang U12 og U13, som består af træning kl. 17-18.15 hver anden fredag. Træningen fokusser på de teknisk og taktiske aspekter og varetages af udvalgt trænere, samt assistenter fra BSF's U16/18-pigeelite.

Bo Hillmann er sportslig ansvarlig for både Talent- og Teknikskolen - for mere info se fanerne for skolerne. Som en del af de to skoler, vil der også være temaaftener med oplæg fra elitespiller der fortæller deres personlige fodboldhistorie og introducerer pigerne til elitefodbolden.

 

For hvem er BSF's Pigeakademi

BSF's Pigeakademi er for alle trænere og spillere på U7-U13, mens Talent og Teknikskolen er for spillere på U10-U13. Samarbejdsaktiviteterne i Pigeakademiet tilstræber sig på at organiserer aktiviteterne således at trænere og piger på alle årgange og niveau kan deltage på lige fod, således at aktiviteterne styrker fællesskabet i og på tværs af klubberne.

 

Har I spørgsmål omkring BSF's Pigeakademi kan de rettes til Gert Sørensen på mail ges@fdc.dk og Jakob W. Villadsen på mail jv@bsfodbold.dk.

Vi håber på at Pigeakademiet vil skabe nogle gode rammer for udviklingen af pigerne og BSF.

Med venlig hilsen, Ballerup-Skovlunde Fodbold

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk