Menu

U18 ligaen holdt Clean Sheet for anden uge i træk

image
Tekst: John Froman
13. november 2017 kl. 09:00

Det var et tændt og veloplagt BSF mandskab der løb på banen lørdag eftermiddag og skulle prøve at følge op på 3F ligaens 5-0 sejr mod selvsamme Varde IF. 

Det skulle vise sig, at denne opgave blev fuldendt med en flot 7-0 sejr på en dag, hvor tingene, især i de første 45 minutter, gik op i en højere enhed og de fremmødte tilskuere blev vidner til et sprudlende offensivt spillede BSF mandskab, der blot skulle bruge 18 minutter til at bringe sig foran 3-0. I denne indledning stod der Rebeka Winther på det meste. Rebeka viste målnæse og bragte BSF foran både 1 og 2-0, mens samme Rebeka var oplæggeren til målet til 3-0, der sikkert blev sat ind af Amalie Weischendorff. Vi har haft problemer med at få scoret på de mange chancer vi normalt skaber i kampene, men lørdag var der afregning ved kasse et. Vi kunne gå til pausen med en solid 4-0 føring, vores sidste mål blev scoret af Josefine Hasbo, der også viste stort spilhumør i dagens kamp. Selvsamme Josefine Hasbo scorede yderligere 2 mål i kampens sidste 45 minutter og kunne derfor noterer sig for et ægte hattrick i opgøret. Sidste mål blev scoret af Rose Horskjær, der virkelig arbejde godt helt i front.

I vores defensive organisation blev der arbejdet med stort overblik og der blev vist stabilitet og opbakning og gæsterne fik ikke skabt nogen nævneværdige chancer. Midtbanen var igen i dag sat sammen på en ny måde, men samarbejdet mellem Nielsen, Langhorn og Hasbo virkede godt og der blev startet mange flotte angreb af denne trio.  

Kampen sluttede altså med en storsejr på 7-0 og de vigtige 3 point ind på kontoen.

På lørdag går turen til Aalborg, hvor Aab venter. Kan vi fortsætte vores gode takter fra den seneste periode, ja så kan alting ske.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk