Trænerskifte fra sæsonen 2017/18

En ny mand – men gammel kending – kommer til at stå i front for BSFs hold i Danmarks bedste ungdomsrække på pigesiden, U18DM, efter sommerferien, hvor en ny sæson starter op.
Klubbens bestyrelse har nemlig udpeget og lavet en aftale med John Froman, der betyder, at han er cheftræner for U18DM holdet i den kommende sæson 2017/18.
John Froman
Vi er overbeviste om, at John Froman er den rette til opgaven, og vi ser meget frem til at fortsætte samarbejdet med John Froman, der tidligere har trænet U18DM såvel som 3F Liga i BSF.
Samarbejdet med Svend Erik Hansen og Steen Poulsen "Stonie", der i de seneste to år har været henholdsvis cheftræner og assistenttræner for U18DM holdet, bliver ikke forlænget. Trænerteamet gør dog naturligvis indeværende sæson færdig.
Klubben vil gerne takke Svend og "Stonie" for deres store og flittige indsats i BSF, samt ønske begge al mulig held og lykke i deres videre trænerkarriere.