Menu

Stærk defensiv og effektiv offensiv mod B.93

image
Tekst: John Froman - Grafik: Michael Bank Weltz
09. februar 2018 kl. 17:58

Onsdag aften skulle vi så spille vores 3.træningskamp og samtidig den sidste inden afrejse til Tyrkiet, hvor vi som sagt er på træningslejr i kommende uge.

De foregående 2 træningskampe har begge været mod 1.divisions kvindehold mens dagens kamp var mod kollegaerne fra B.93, et hold vi tabte til i august mdr. i turneringen med 3-2.

Læs også artikel om kampen mod Greve IF eller artikel om kampen mod FC Damsø.

Optakt til kampen
Som det har været tilfældet i de tidligere træningskampe, måtte vi og også i dag se bort fra mere end en håndfuld af vores stærke spillere, deriblandt begge vores U17 landsholdsspillere, der i denne uge er med landsholdet i Irland og spille 2 venskabskampe.

Med et sent afbud fra den af vores nye ansigter i truppen - Marie Sabro, måtte vi endnu engang prøve en ny opstilling på den centrale midtbane. Lad det være sagt med det samme, det blev en overbevisende indsats denne nye trio leverede.

1. halvleg
De første 45 minutter blev et opgør med mange gode momenter fra begge sider. Gæsterne ville gerne holde fast i bolden og spille med mange stationer, mens vi i hele perioden forsatte arbejdet med de hurtige og mere direkte omstillinger, hvilket virkelig kom til udtryk i dagens kamp. Vi skulle frem til det 11.minut, da et gennembrud i højre side blev sparket ind i feltet, hvor Emilie Langhorn på fornem vis headet den hen over gæsternes keeper og ind i målet. Dermed 1-0 til BSF. Kort efter måtte Emilie Langhorn desværre udgå med ømhed i knæet.

Vi skulle frem til det 34 minut, da gæsterne får tilkendt et frispark i højre side. B.93 har i Sofie Bredgaard en fantastisk dygtig sparker og hun svigtede heller ikke i denne situation trods Lærke Rasmussen i BSF målet halvklarede på fornem vis - Vi var ikke helt klar på 2.bolden og dette udnyttede gæsterne til at udligne til 1-1. Blot 3 minutter senere bliver Amalie Weischendorff sendt af sted mod gæsternes mål og en velspillende Amalie Weischendorff bringer sikkert BSF foran 2-1, hvilket også var stillingen, da holdene gik til pause.

2. halvleg
I 2.halvleg satte BSF sig på det meste og gæsterne var sjældne gæster foran BSF målet, hvilket et enkelt skud på mål klart understreger. Vi satte os tungt på begivenhederne og sad meget tæt på vores direkte modstander, hvilket gav os mange gode muligheder for hurtige omstillinger og efterfølgende chancer foran mål.

Som minutterne gik trak BSF fra og med 3 scoringer fordelt jævnt i de sidste 45.minutter, kunne vi se tilbage på en god træningskamp mod et velspillende B.93 mandskab, men det handler om af skabe chancer og efterfølgende at omsætte disse til mål og det var præcist det vi så af et godt kæmpende og velspillende BSF mandskab onsdag aften i Top DK-hallen.

Træningslejr i Tyrkiet
Nu ser vi frem til den kommende uge, hvor holdet tager på træningslejr i Tyrkiet. Her skal der spilles 2 træningskamp mod henholdsvis IF. Lyseng U18 Liga og U19 landsholdet fra Azarbajan.

Tak til de mange fremmødte tilskuere denne vinterkolde onsdag aften.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk