Skuffelse trods god indsats

Onsdag aften stod det på pokalfodbold mod B.93 og efter en spændende kamp, hvor BSF nok var tættest på sejren, blev det i sidste ende hjemmeholdet der løb med sejren efter straffesparks-konkurrence.
Første halvleg
Kampen startede med et lille overtag af B.93 og hjemmeholdet kunne have bragt sig foran med 1-0 i kampens 2.minut, da holdet topscorer Sofie Bredgaard var helt alene igennem, men Lærke Rasmussen i BSF målet viste stor klasse og vi slap med skrækken.
Da vi rundede de første 10 minutter var opgøret helt lige, hjemmeholdet forsøgte sig noget uventet med lange bolde frem centralt i dybden, men vores 4-back kæde Caroline Andersen, Sabine Sørensen, Amalie Littau og Trine Langhorn spillede godt og trods fravær af holdet anfører Julie Weltz, skal der lyde stor ros for en godkendt indsats fra jer. Det blev også en gensyn til Maja Albertsen, der har været ude med skade siden vores træningslejr i Tyrkiet i uge 7.
Vores store styrke lå i erobringsspillet omkring midten. Her vandt vi mange bolde i dag og efterfølgende fik vi sat hurtige contra af sted og set over hele kampen lykkes det som vi havde håbet. Holdets effektivitet og egoismen til at afslutte, mangler lidt i øjeblikket og dette må i høj grad tilskrives en af årsagerne til vi ikke fik bragt os foran i den første halvleg.
Til dagens opgør havde vi lagt Lærke Dreyer ud på den højre kant og Lærke kvitteret med flere gode offensive aktioner, den bedste kom i kampens 35. minut da Lærke sparkede bolden hårdt i sidenettet.
Anden halvleg
2.halvleg starter lidt som første, B.93 lægger fint pres på spillet, men har svært ved at få deres spil til at fungere, hvilket i mange tilfælde skal tilskrives vores centrale midtbanespillers hårde arbejde. Både Emilie Langhorn, Rosa Horskjær og Josefine Hasbo arbejde virkelig godt i dag og er et af de punkter vi skal tage med os til weekendens næste opgave i Århus.
Vores 3 angribere havde det lidt svært i første halvleg på den offensive del, mens deres defensive opgaver blev løst til fulde. I 2.halvleg blev der mere snit over vores fronter og ind skiftede Emilie Larsen viste sig igen prøver på sin speed. Som kampen skred frem sad BSF mere og mere på begivenhederne og især Amalie Weischendorff viste prøver på sine færdigheder. Kampens absolut største tilbud tilfaldt BSF blot 5 minutter før slutfløjt og det var netop Amalie Weischendorff fik sat en fin chance op, efter flere flotte driblinger lagde hun bolden skråt tilbage i feltet til en fri Rebekka Winther der desværre missede sit ellers så sikker spark og kampen sluttede 0-0, hvilket udløste en afgørelse på straffespark.
Straffesparkskonkurrence
Også i denne deciplin var holdene tætte og desværre set med BSF øjne misbrugte vi vores første spark og scorede efterfølgende på de resterende 4, men ikke nok, når B.93 på fornem vis scorede på alle deres spark.
Nederlag er aldrig sjove, men dagens gjorde ondt. Vi havde muligheden, spillede set over hele opgøret bedst, skabte flest chancer, men alt i alt kunne vi ikke omsætte disse elementer til mål og dermed den endelige sejr.
Fantastisk opbakning
Fantastisk stor opbakning fra begge lejre med mange fremmødte tilskuere, der måske blev vidne til den moralske finale i årets udgave af U18 pokalfinalen.
Tillykke med finalepladserne
Slutlig tillykke til B.93 med finalepladsen - her skal holdet møde Brøndby IF, der sikkert spillede sig i finalen med en 5-1 sejr over Hillerød Damefodbold.