Menu

Optakt: BSF - B93

image Foto: FN Sportsfoto
John Froman
03. september 2017 kl. 00:12
Søndagsbesøg af mange tidligere BSF spillere samt trænere Anders Vang og Lars Møller.

Søndagens opgør mellem B.93 og BSF er et opgør mellem 2 mandskaber der ikke er kommet pointmæssigt godt fra start og der er ingen tvivl om, at søndagens opgør bliver meget tæt.
B.93 lagde ud med nederlag til Fortuna Hjørring og Lyseng, mens vi selv satte unødvendige point til i Thisted, mens nederlaget mod Team Viborg, kom efter en god indsats, hvor vi leverede det man må forvente af os. 
Begge mandskaber kender hinanden ganske godt, da mange af spillerne i sidste sæson var holdkammerater i BSF. Dette er et afsluttet kapitel og vi er klar til at byde gæsterne velkommen i Gryden søndag kl. 11.45.
Jeg er sikker på der er lagt op til et spændende og intenst opgør og på mange punkter står dagens duellanter godt overfor hinanden. Ingen af mandskaberne er fysisk overlegen, mens det tekniske niveau oftest ligger meget højt.

Begge mandskaber er klar til kvartfinalen i pokalen. B.93 sad over, mens vi selv fik tanket selvtillid i det offensive geled med mange scoringer, hvilket vi selvfølgelig håber giver vores offensive spiller den glød der gør dem helt skarpe. oMed sejre i deres respektive kvartfinaler, er der mulighed for endnu et opgør mellem dagens mandskaber.
God kamp til alle.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk