Nu skal der spilles om point

Søndag drager BSF med vest, hvor næste stop hedder Viborg. Efter en opstart med mange fine præstationer og flere nye og meget spændende ansigter i truppen lægger vi ud mod Viborg. I efteråret spillede vi en tæt kamp og efter en føring måtte vi i sidste ende se os slået med 1-2 i gryden.
Efter en opstart med mange afbrud i forhold til skole og landsholdsaktiviteter vil det være forkert at sige, at optakten til sæsonen har været optimal, men det gælder alle holdene i ligaen. Men vi har i vores træningskampe vist fine takter og set rigtig mange dygtige spillere i aktion, så vores optimisme er selvfølgelig stor. Når Viborg og BSF tørner sammen er der altid garanti for spænding og det er jeg også sikker på vil ske i søndagens opgør, hvor vi gerne skulle hente point til vores konto.
Vi har selvfølgelig en ambition om at rykke frem i tabellen og skal det ske, skal der hentes point hos holdene foran os.