Årets første træningskamp

Hård modstander fra Kvalifikationsrækken
Endelig i gang med kampe efter nogle uger med hård træning. Vores første opgave var Greve IF, der i foråret skal spille kvalifikation til 3F ligaen og derfor måtte forventes som en meget stor mundfuld for vores piger. Kampen blev en god og velspillet affære, hvor begge hold benyttede træningskampen til at prøve nye kræfter af. For vores eget vedkommende måtte vi se bort fra en håndfuld spillere, der normalt besidder pladser på ligaholdet, men grundet skader og enkelt afbud, gav det chancen for nye ansigter. Greve havde også valgt at bruge opgøret til at se nye ansigter an, hvilket netop er målet med sådanne træningskampe på nuværende tidspunkt.
1. halvleg
Kampen blev en kamp med mange gode momenter og begge keeper viste fine takter. Vores angribere havde nogle ganske gode chancer, men vi manglede en smule skarphed. I den anden ende viste vores defensive spillere fine takter og fik holdt hjemmeholdet holdt fra de helt store chancer. Lærke Rasmussen viste storspil og reddede i det 35 minut et straffespark, men gennem hele kampen en solid agter skanse.
På den centrale midtbane blev der debut til Trine Langhorn, der er kommet fra Sundby i vinterpausen og Trine fik vist, at hun er en af flere, der kan tilføre holdet nogle spændende elementer.
Se videoklip med Trine Langhorn her
Vi gik til halvleg uden scoringer og ganske tilfreds med holdet indsats.
2. halvleg
Vi ændrede lidt på opstillingen i 2.halvleg og hjemmeholdet kom ud med mere energi. Det betød vi blev presset længere tilbage på banen og især i de første 15 minutter stod der Greve på flere afslutninger.
Vi har også vores muligheder, men scoringerne udebliver i begge ender indtil det 74 minut, hvor hjemmeholdet lidt tilfældigt bringer sig foran. Spillet bølger frem og tilbage og vi får skubbet spillet højere op. I det 84 minut kommer udligningen, da Rebekka Winther sparker bolden i mål fra 30 meters afstand uden chancer for Mira Pastofte i hjemmeholdet mål. Efter 2 gode frisparksforsøg i kampen fra Rebekka viste hun på det 3.forsøg stor styrke og 1-1 på måltavlen.
I kampens sidste minut er en af vores debutanter Emilie Larsen så uheldig at falde forkert ned. Da der er tale on hendes nakke bliver der øjeblikkeligt ringet efter en ambulance og Emilie bliver kørt på skadesstuen. Heldigvis lyder meldingen, at der ikke er noget alvorligt udover slaget og medfølgende ubehag.
Kampen slutter remis og vi kan se tilbage på en godkendt indsats. Pigerne viste i dag mange gode aktioner, generelt god fysisk og konditionel form på nuværende tidspunkt.
Uofficel debut
I dagens opgør blev der som sagt mulighed for debut til flere spillere. Tillykke til Melanie, Lind, Emilie og Trine. der alle kan se tilbage på en flot debut.
Næste opgave er på lørdag. hvor vi møder FC. Damsø kl. 13.00 i Vanløse Idrætspark.