VARDE IF på træningslejr i Ballerup
Referent John Froman, Cheftræner U17 DM
Optakt til træningskampen
Lørdag eftermiddag stod de to U17 DM mandskaber fra BSF og Varde IF, så overfor hinanden i deres respektive holds anden træningskamp i år. Varde IF spillede i sidste weekend mod DBU U15 landshold og vandt sikkert 3-1, mens vores egne piger spillede 2-2 mod vores eget 3F ligamandskab.
Kampen forløb
Til dagen måtte vi bort fra hele 11 spillere i truppen, da holdet er i gang med en hård opstart og det har kostet lidt og samtidig var 4 af vores piger af sted med deres efterskole. På den baggrund havde vi indkaldt spillere fra både U19 og 3F ligaen. Det betød selvfølgelig, at vi burde være styrende fra start, men det må konstateres, at gæsterne først fik sparket bolden i mål. Der blev bragt balance i regnskabet, da en af dagens bedste Michaela Schnack scorede for BSF.
BSF var toneangivende og var boldbesiddende, men Varde IF viste stor moral og arbejdsindsat og netop derfor var det okay, at det stod 3-2 til vores piger efter de første 45 minutter. Målscorer for BSF var Pernille Larsen og endnu et mål af Michaela Schnack . De sidste 45 minutter fortsatte på samme niveau. Spillet bølgede frem og tilbage, men stadigvæk med BSF som toneangivende. Pernille Larsen scorer til 4-2 inden Varde reducerer til 4-3. I det 74 minut satte Marie Grib sidste fod på bolden og bragte BSF på vinderkurs til resultatet 5-2.

Kampen havde ikke det helt store sportslige udbytte for U17 ligaen, dertil manglede der alt for mange spillere i dag. Men kampen blev gennemført og mange spillere fik kilometre i benene.
Tak for hjælpen til forældregruppen
Samtidig skal der lyde en stor tak for en fantastisk opbakning og ikke mindst indsats fra de af jer forældre fra både U15 og U17 , som har gjort det muligt, at vi kunne gennemføre denne træningslejr for Varde IF. 
Næste træningskamp
Næste træningskamp er mod FC. Rosengaard. Kampen afvikles på udebane i Malmø