Menu

Vanskelige forhold i Ålborg

Tekst: Svend Støvbæk Hansen - Video: U17 DM pigerne
16. november 2015 kl. 09:20

Omgivelserne for denne kamp lagde op til et livligt spil med mange løse bolde. Kombinationen af en meget hurtig og gammel kunstgræsbane samt en kraftig vind gjorde kombinations- og pasningsspil vanskeligt.

1. halvleg
Aab så ud til fra start at være fast besluttet på, at få udnyttet disse forhold til egen fordel, og forsøgte at skabe en masse 50/50 situationer i og foran BSFs straffesparksfelt. Aab lagde således ud med et massivt pres med vinden i ryggen og lagde den ene høje bold frem mod BSFs mål efter den anden. Selvom der var mange løse bolde i kampens indledning, blev det dog ikke til mange afslutninger fra Aabs side. Farligst blev det, når de forsøgte at kombinere sig igennem, men de blev stoppet inden der kunne afsluttes.

BSF kæmpede med at få spillet til at fungere og finde løsninger, der kunne få spillet til at flyde udenom Aabs kloge pres. Men trods besværlighederne lykkedes det trods alt at skabe et par gode muligheder i den anden ende. Pernille Larsen kunne i det 21. minut drive bolden helt frem til Aabs felt og sparke på mål. Skuddet blev rettet af af en Aab fod og tog en blød bue ind over Aabs sagesløse målmand. BSF fik spillet sig til mere og mere af kampen og efter en flot opbygning kunne Silke Seland tage et indlæg fra Marie Grib til sig og udplacere målmanden med en inderside til 0-2.

2. halvleg
Anden halvleg startede Aab som lyn og torden og skabte hurtigt et par gode chancer. Den første blev afsluttet ved siden af mål, men den anden blev sparket sikkert op i nettaget til 1-2 efter 9 minutter af halvlegen. BSF tog dog taktstokken igen og havde god kontrol med spillets udvikling. De store muligheder blev det dog ikke til andet end et par løse bolde, som kunne have faldet den ene eller anden vej.

I det 64.minut kunne et godt opspil imidlertid krones med et flot mål af Melissa Ojikutu Damsgaard, der på et indlæg vendte 270 grader på sin modstander og udplacerede Aabs målmand med en kølig inderside. 9 minutter senere gjorde Agnete Nielsen det til 1-4 efter en solotur og et hårdt spark helt ude ved stolpen, og så stod det 1-4.

Mod slutminutterne overlod BSF lidt rigeligt initiativ til Aab, og i det 90.minut kunne de reducere til 2-4. BSF blev i kampen sat på prøve mod en vanskelig modstander og vanskelige forhold, men viste flot at det trods alt på denne dag kunne betale sig at holde fast i at spille bolden langs græsset.

Debut
Dagens kamp bød på en debut til et at klubbens unge talenter på U15. Bolette Kofod kom på banen med 15 minutter igen og fik sat sit præg på kampens sidste kvarter med et par gode aktioner.

Rundens resultater i U17 Piger DM

Brøndby - Varde 4-1
AaB - BSF 2-4
Vildbjerg - KoldingQ 0-2
Skovbakken - IF Lyseng 3-2
Fortuna Hjørring - Hillerød 4-0
B 93 - Team Viborg 7-2

Video interview

Interview med Pernille Larsen og Bolette Kofod efter en 2-4 sejr mod AaB i Aalborg

Opslået af BSF U17 piger DM på 14. november 2015



Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk