Turen går til Århus..
Turneringskamp mod IF Lyseng
Søndag d. 22. marts skal U17 DM liga-holdet en en tur til Århus – her venter IF Lyseng, en af de nye hold i ligaen. Forberedelserne til denne kamp har i den seneste uge gået igennem en træningskamp mod et kombineret U17/ U19 mandskab fra Allerød. Kampen gav os muligheder for at prøve nogle særdeles unge spillere af og deres indsatser var så overbevisende, at vi har valgt at benytte både Isabella Åberg og Alberte Harden i opgøret mod IF Lyseng.
For blot 3 uger siden stod vi overfor søndagens modstander, da holdene tørnede sammen i en trænings turnering i Varde. Opgøret blev tæt, hvilket resultatet på 1-0 til os også bevidner. Vi er forberedt på, at søndagens opgør igen kan blive en særdeles tæt affære, hvor hjemmeholdet med garanti vil gå efter alle 3 point – nemlig de samme 3 point vi ligeledes gerne vil høste, ikke mindst i forhold til vores øjeblikkelige status i ligaen.
IF Lyseng er nye i U17 ligaen og trods en beskeden 10. plads på nuværende tidspunkt har holdet potentiale til meget mere. Holdet har spillet flere meget tætte opgør, akkurat som tilfældet var i sidste runde, da holdet spillede lige op med IK Skovbakken, der som bekendt er en af vores konkurrenter i kampen om en plads på podiet nu til sommer.
Fokus op til kampen
I vores første kamp havde vi nok at se til mod rivalerne fra Hillerød og vores indsats viste, at vi mangler en del i forhold til, hvilket niveau holdet leverede i efteråret. Vi ser frem til et spændende opgør, hvor vi forventer vores formkurve er i opgående retning og vi kan overføre vores temaer fra træningsbanen til kamp situationer. Vi glæder os til at møde et godt spillende mandskab og ikke mindst som omtalt – er vi på rette spor i opgøret.
Der har været sygdom i truppen den sidste uge, hvilket selvfølgelig ikke giver os de bedste forberedelser, men som sagt viste indsatsen i onsdagens træningskamp, at der er unge spillere på vej med masser energi og arbejdsmorale.
Afpudsning inden afgang til Dallas
Kampen mod IF Lyseng bliver også sidste afpudsning inden truppen tager på træningslejr i USA de næste 14 dage. Her venter der nogle spændende kampe i Dallas Cup og set frem mod afslutningen i ligaen, skulle disse kampe gerne styrke både vores tempo og spil, før de afgørende turneringskampe i den hjemlige liga.
Truppen til opgøret mod IF Lyseng
Mira Pastoft, Helena Jensen, Michaela Schnack, Ajla Memehdovic , Agnete Nielsen, Josephine Visti, Pernille Larsen, Esther Rønn, Caroline Jacobsen, Isabella Åberg, Cathrine Graversen, Nikoline Hansen og Alberte Harden og Alberte Weye.