Superligatræner besøger U17 DM pigerne d.12.3. kl. 17.00
Torsdag d. 12. marts er det lykkes os, at få FCK`s assisterende superligatræner, Brian Riemer, på besøg og gæstetræne klubbens U17 DM ligahold.

Brian Reimer (Fotograf: FCK.DK)
Brian Reimer har takket ja til, at stå i spidsen for en træning af pigerne, hvilket efter signende skulle være hans første optræden på pigesiden. Vi er selvfølgelig glade for, at Brian har fundet tid til at komme forbi og inspirere vores piger i hans i forvejen travle hverdag.
Brian Reimer har følgeskab af FCK's hollandske målmandstræner, Anton Scheutjens. Han har været målmandstræner i PSV Eindhoven og spillede som aktiv for flere hollandske klubber, bl.a. Roda og Go Ahead Eagles.
Der vil blive tale om et træningspas fra kl. 17.00 – 18.30 på kunstgræsbanen i Ballerup Idrætspark.