Storsejr over Liverpool FC i Dallas
Søndagens træningskamp blev afviklet på en meget ujævn og hård bane, der stillede store krav til alle aktører men set ud fra resultatet kom vi bedst ud af det.
Det blev til en storsejr mod et hold, der ikke helt levede op til forventet niveau, hvilket vores piger udnyttede til fulde med en storsejr på hele 12-2 efter 6-0 ved pausen. Som sagt viser resultatet, at der var klasseforskel og det rent sportslige lå som resultatet viser, en del fra vores normale hverdag.
Men vi fik endelig spillet fodbold efter flere dage med rent træning i forskellige modeller. Kampens målscorer var Marie Grib og Silke Seland med - hver 3 mål, mens Cathrine Graversen og Michaela Schnack begge scorede 2 mål. Agnete Nielsen og Josephine Visti scorede hver en enkelt gang.
Onsdag går det løs og her er modstanderne af en noget anderledes kaliber. Første opgør er mod "Sting", hvorefter D.Feeters venter torsdag middag. Fredag møder vi Texas i sdste gruppekamp, hvorefter vi gerne skal slutte etter eller toer i puljen. Går vi videre, kan de amerikanske mester stå som næste modstander, men mere om dette til den tid.
Alle 18 spillere er klar og stemningen er virkelig god i truppen. Alle har været i kamp og nu spænder vi texashatten og lader seksløberen og går efter slutspillet.