Status på vinterens forbederelser
Det er nu 6 uger siden vi gik i gang med forberedelserne til forårets afgørende kampe og det betyder der blot er 3 uger til sæsonstart. Derfor vil vi gøre en kort status omkring opstart og trup indtil nu.
Årets første træningen lå d. 4.januar og grundet trænersituationen blev opstarten et tæt samarbejde med vores talentfulde U15 piger. Nu er situationen anderledes og U17 træner som tidligere.
I vinterpausen er der ikke ændret på truppen. Ingen afgang og ingen nye ansigter udefra. Holdet består af en god blanding af rutinerede og ungdommens frembrusende talenter, dog har truppen stor vægt på årgang 99 og 00, der udgør12 af den 18 spiller store trup.
Med vores tidlige exit af årets futsalturnering, kunne vi hurtigt rette fokus på de afgørende kampe i ligaen. Der er blevet arbejdet hårdt og intenst i de første uger. Truppen besidder en god og sund træningskultur og pigerne arbejder godt og målrettet i hverdagen.
De sidste 3 uger har været lidt med omvendt fortegn, truppen har været spredt, ikke mindst på grund af megen rejseaktivitet på diverse efterskoler, diverse landsholdssamlinger og selvfølgelig den normale vinterferie, der altid giver lidt udfordringer i trupperne rundt omkring. Men pigerne har i langt de fleste tilfælde været gode til at træne individuelt i et forløb der er planlagt i deres travle hverdag. Men når det er sagt har jeg ingen belæg til at betvivle vores øjeblikkelige niveau, hvilket understøttes i de 3 trænings kampe, hvor vi har leveret godkendte og indsatser i vores første 3 træningskampe, hvor spillet har udviklet sig i den retning vi gerne vil spille.
Resultater træningskampe
BSF U17 – BSF 3F 2-2 (1-1)
BSF U17 – Varde IF U17 6-2 (3-1)
FC. Rosengård U17 – BSF U17 0-3 (0-2)
Vi har også været fint repræsenteret på diverse U-landshold, hvor 5-6 af vores spillere har været indkaldt til både DBU U15 samt U16 og U17 landsholdene.
På skadesfronten har vi været mere ramt end godt er, men truppen har vist bredde og ændrings parathed og flere spillere har løftet de opgaver, vi har givet dem. Dette kan blive særdeles vigtigt for holdet i forårets afgørende kampe.
Vores skadesliste indeholder flere spillere, men de fleste er på vej tilbage. Dog ser det surt ud med holdets anfører Ditte Reitz, der som omtalt andet sted blev slemt skadet i lørdagens opgør mod FC Rosengård.
Kathrine Grib, Esther Rønn, Cathrine Graversen og Christina Jensen er klar i kommende uge, mens vi afventer Christina Hattens status
Kommende træningskampe
De næste 3 uger frem mod sæsonstart ser således ud. Holdet spiller følgende træningskampe inden det går løs i Hillerød d.8.marts kl.15.00. programmet.
| Søndag | 22.2. | Brøndby IF U19 – BSF U17 |
| Fredag | 27.2. | Lyseng IF U17 – BSF U17 |
| Lørdag | 28.2. | Varde IF – BSF U17 |
| Søndag | 01.3. | Silkeborg U17 – BSF U17 |
D.26.marts tager holdet på træningslejr i USA, holdet blandt andet skal deltage i den stærkt besatte Dallas Cup, en turnering holdet vandt i 2012. Når holdet vender hjem d.7.april, venter der en spændende afslutning på en sæson, hvor pigerne indtil nu har vist godkendt niveau.