Menu

Skuffende indsats mod Fortuna-Hjørring

Tekst: John Froman - Foto: Peter Grib
17. maj 2015 kl. 15:56


John Foman:

"Lørdag eftermiddag (16.5.15.) tog vi mod Fortuna Hjørring - en kamp vi absolut ikke slap godt fra.

Det hele startede ellers planmæssigt, Agnete Nielsen skaber 2 gode chancer og vi kunne have bragt os foran, men en særdeles velspillende Fortuna keeper ville også være med og på fornem vis, klarede hun paragrafferne og ingen hurtige scoringer i dagens opgør.

Det stod klart fra første fløjt, at gæsterne var kommet til Ballerup for at forsvare det ene point, man kom med. Vi blev gang på gang mødt af den grønblussede mur og når vi så kom igennem, var vores afslutninger uden kvalitet eller reddet af en veloplagt keeper i Fortunamålet.

Vi manglede gnist i presspillet, men endnu værre - vores passivitet i nærkampene gjorde vi aldrig fik sat gæsterne under det pres vi ønskede i oplægget. Vores koncentration manglede i afgørende situationer, hvilket meget klart kan måles i, at vi havde 11 afslutninger i 1 halvleg, hvor blot 6 af dem var indenfor målrammen, en stadestik vi ikke må være tilfredse med.

I halvlegen blev der strammet op omkring det taktiske oplæg, og vi foretog en enkelt udskiftning. Alberte Harden blev erstattet af en anden af vores helt unge spillere Caroline Jacobsen (U15 spiller), der hermed fik debut i U17 ligaen. Caroline arbejdede godt og havde fra starten af 2.halvleg et par gode forsøg.

Det virkede som om pausen havde sat skub i tingene, vi kom længere frem på banen og flere af spillerne arbejdede med større autoritet og indstilling. Man sad med en fornemmelse af, at det handlede om tid inden den første scoring ville komme og dermed åbne kampen til vores fordel, men ak ak, vi havde chancerne af de helt store, men ind ville bolden ikke i dag. Fortuna havde indtil det 70 minut ikke skabt en eneste reel chance. Så sker det, der så ofte sker, et enkelt gennembrud fra gæsterne på deres venstre kant vender billede og Fortuna bringer sig foran 1-0 med blot 20 minutter tilbage. En kold dukkert for alle men vi må dog selv stå til ansvar for udviklingen. Vi ændre øjeblikkelig konceptet og skubber endnu en spiller frem i forreste geled. Det giver pote og i det 78 minut bringer Marie Grib os tilbage i kampen med sin vigtige scoring.

De sidste 12 minutter presser vi godt på, men en særdeles velspillende Fortuna keeper viser stor klasse og er stærkt medvirkende til at opgøret slutter 1-1.

Dagens opgør blev desværre ikke den kamp vi havde håbet. Med de mange tilskuere på lægterne er jeg sikker på, at alle pigerne gerne ville have vist, hvilke fodbold holdet også kan levere, men sådan gik det ikke i dag, hvor alt for mange spillere ikke leverede det man må forvente i sådanne kampe i landets bedste ungdomsrække.

Lørdagens opgør havde givet os mulighed for at hente et sætbold i forhold til de endelige placeringer i U17 ligaen. Denne greb vi ikke og nu må vi se frem mod kommende kamp, hvor vi ude møder Vildbjerg.

Trods vi igen i går måtte se bort fra en del spillere, kan vi ikke lægge skylden over på andre end os selv og vi må bruge denne indgangsvinkel positivt mod kommende modstandere.Skal vi holde fast i top.3 er vi afhængig af alle og ikke et håndfuld spillere."

Udskiftninger:
46 minut. Alberte Harden ud, erstattes af Caroline Jacobsen
72 minut Kathrine Grib ud, erstattes af Esther Rønn
82 minut Cathrine Graversen ud, erstattes af Alberte Weye

Tak for det store fremmøde til opgøret.


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk