Menu

Skal vi løfte pokalen for 3 gang i Dallas Girls Cup?

Web-redaktionen
14. marts 2016 kl. 10:49

Dallas here we come.

Så tager pigerne fra BSF U17-1 piger DM snart afsted til invitationsturneringen Dallas International Girls Cup 2016.
web-redaktionen har bedt 3F-Ligatræner og talentudviklingschef, John Froman, fortælle lidt om tidligere tiders deltagelse i turneringen i Dallas krydret med YouTube klip fra 2012 og 2015. 


John Froman:
" Når BSF om kort tid sætter kursen mod vest, nærmere betegnet Dallas er målsætningen trods det er et meget nyt mandskab, at vise dansk pigefodbold frem i denne stærkt besatte turnering.

Det er 5 gang BSF deltager og på nær i 2013 har BSF deltaget og nydt godt af den amerikanske gæstfrihed og fantastiske fodboldkultur. Det er som om Dallas Cup og BSF høre sammen og når jeg ser tilbage på mine 4 deltagelser i denne turnering, ser jeg ligeledes tilbage på nogle fantastiske oplevelser både på og udenfor banen.

2011

Tilbage i 2011 sluttede eventyret i semifinalen efter en tæt kamp mod de senere Dallas Cup mester Texas Reds, der på den tid var det højst rangeret mandskab i USA.

2012
I 2012 var vi forberedt på niveau og intensitet i denne turnering og efter nogle fantastiske kampe stod vi i finalen, men måtte desværre se os slået og dermed sluttede vi som nr.2.



2013
I 2013 deltog vi ikke grundet vores rejse til Hawaii samme år.

2014
Så var BSF tilbage i Dallas og efter nogle fantastiske kampe og spil på meget højt niveau stod vi i finalen for anden gang. Denne gang var vi oppe mod et hold fra Chicago. Kampen var lige og efter 62. minutter spil stod det 1-1 og vi var virkelig med.

Men desværre spillede vejret os et puds og finalen blev afbrudt. Efter 2½ time blev arrangørende enige om, at begge hold blev erklæret som vinder. desværre fik vi aldrig spillet kampen til ende, ikke mindst på grund af holdet vi mødte skulle flyve tilbage til Chicago samme eftermiddag og med den usikkerhed, at holdet ikke kunne nå flyet, valgte arrangørerne altså at erklære begge hold som vindere.

Vi fik pokalen på lodtrækning og selvfølgelig dejligt at have noget metal med hjem.

2015
BSF er et vinderhold og ønskede ikke at dele en 1.plads med nogen, som i 2014, så derfor var det et endnu mere motiveret BSF mandskab der sidste år drog afsted til Dallas. Vores målsætning var klar, vi kom til Dallas for at vinde turneringen som den eneste vinder.

Jeg behøver ikke kommentere, at det lykkes efter en fantastisk spændende finale, hvor vi var bagud 1-0 og scorer 2 mål i kampens sidste halvdel og dermed kan kalde os "Vinder af Dallas Cup".



2016 - Drømmen lever
Jeg har fra den nuværende U17DM træner og trup fået den klare opfattelse, at målet i år er at gentage sidste års resultat og dermed kunne løfte pokalen for 3. gang.
Det kræver mod, vilje og den rette indstilling at melde dette ud, men sådan er de piger og kæmpe ros for dette.

Jeg vil personlig som alle andre følge med i jeres bedrifter og håber I der er med for første gang vil nyde denne fantastiske turnering. Jeg ville om nogen gerne have været en del af jer i disse 13 dage. Til jer gamle spillere, der har været der før. Vis, hvad der skal til, gå forrest og held og lykke til jer alle.

John Froman

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk