Menu

Sidste hjemmekamp i 2014

23. november 2014 kl. 23:04
Lørdag kl. 15.00 står pigerne overfor Næsby og denne opgave skal løses med 3 point, hvis sæsonen skal sluttes af med topplacering.

To kampe tilbage i efterårssæsonen
På lørdag spiller U17 ligaen deres sidste turneringskamp i Ballerup idrætspark i 2014 mod Næsby Boldklub, som BSF allerede har mødt en gang efteråret. I sæsonpræmieren krydsede netop disse 2 mandskaber klinger, da BSF var på besøg i Odense. Kampen sluttede med en sikker 5-1 til vores piger. Nu er vi så fremme ved 13. turneringsrunde og dermed er der tale om holdets næstsidste turneringskamp i 2014. Den sidste spilles i Århus d.3 december, hvor der er lagt op til vaskeægte angreb på en plads i den absolutte top af ligaen.

Top mod bund
Men lørdag står vi over for Næsby og denne opgave skal løses inden vi ser frem på en eventuel topkamp i U17 ligaen. Næsby Boldklub ligger på nuværende tidspunkt på den noget tvivlsomme 14. plads i ligaen, men undervejs har holdet leveret nogle solide indsatser, blandt andet i opgøret mod Team Viborg, hvor stillingen stod 2-2 da kampen blev afbrudt blot 18 minutter før sidste fløjt. Dommeren valgte, at stoppe kampe grundet et grimt uheld. Kampen skal spilles færdig d.6 december. I sidste weekend viste Næsby igen tænder, da det blev til en sejr på 3-2 over BHS. Disse resultater fortæller vi skal være klar, ikke undervurdere modstanderen, men gå på banen med troen på de 3 point.

U17 DM spiller til DBU U15 samling
Vores egen trup er næsten klar. Josefine Visti deltager desværre ikke, da hun er indkaldt til DBU U15 samling i Vildbjerg. Vi ønsker hende god vind i det jyske. 

Kampen spilles k.15.00 på kunstgræsbanen.

Se den aktuelle stilling i U17 Piger DM her

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk