Pigerne møder svensk storklub
Holdet er godt i gang med optakten til forårets afgørende kampe i U17 ligaen.
I de seneste 2 uger har vi haft store udfordringer med at holde sammen på truppen. Med stor aktivitet omkring de yngste landshold, rejser med diverse efterskoler og ikke mindst vinterferien, har der været mange udfordringer i vores bestræbelser på at holde det ønskede niveau. Med dette i mente bliver det spændende, at følge vores pigers indsats når de møder de tidligere LDB Malmø og nuværende FC Rosengård piger.
Ingen tvivl om, at der venter os en virkelig god træningskamp mod et stærkt svensk mandskab og en kamp. hvor vi højst sandsynligt vil blive presset i alle 90 minutter.
Efter nogle gode træningskampe mod vores eget 3F ligamandskab og Varde IF skal vi se om vi kan fortsætte den spillemæssige fremgang, som vi har oplevet i de foregående kampe.
Da vi har flere spillere på vinterferie har vi fået den mulighed, at kunne gøre brug af flere kommende U17 spillere og dette betyder, at vi har hele 4 piger med fra vores egen U15 afdeling.
Kampen spilles lørdag kl.13.00 på FC Rosengårds hjemmebane, Garl Gustavs veg (Malmø IP)