Menu

Miniturnering i Tyskland

Tekst: Svens Støvlbæk
21. februar 2016 kl. 22:00

Som led i optakten til den kommende sæson tager U17-1 på træningslejr i Bremen i den kommende weekend.

Cheftræner Svend Støvlbæk fortæller om optakten til turen:

"Vi har end til nu haft 4 fine træningskampe mod forskelligartede modstandere, hvor vi har haft fokus på vores defensive aftaler og organisation.

I Bremen forventer vi, at kunne arbejde videre med hvordan vi reagerer under fysisk og mentalt pres – hvilke beslutninger tager vi og hvilke er hensigtsmæssige.

Vi skal spille en mini-turnering mod Bremen og SC Meppen, som begge spiller i den bedste tyske U17-liga. Bremen blev sølvvindere ved det tyske mesterskab sidste år, så det bliver et spændende bekendtskab.

Det gode samarbejde med Bremen udmunder også i, at vi har en fællestræning med dem fredag og et par sociale aktiviteter i løbet af lørdagen, hvor vi blandt andet skal se Werder Bremens herre-bundesliga spille hjemme mod Darmstadt.

Turen til Bremen giver os også lejlighed til at blive rystet tættere sammen som team og vi får også et par af de talentfulde 00’ere fra U17-2 tættere på, idet Nicole Kürstein og Caroline Jacobsen tager med. Vi tager afsted fra Ballerup torsdag eftermiddag og er hjemme søndag aften."


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk