Man kan, hvad man vil
Dagens opgør var et direkte opgør om puljens 1.plads, en plads der meget vel kan få afgørende betydning for begge mandskabernes videre færd i Dallas Cup. Vores muligheder var bedst, da vi kunne tabe dagens kamp med hele 3-0 inden 1.pladsen i gruppespillet var ude af vores hænder. Dagens modstander fra D-Feeters tabte tidligere som omtalt meget uventet til et af puljens øvrige hold, derfor denne gyldne mulighed for vores piger for at vinde puljen.
Kampen startede meget lige, og modstanderen var fysisk meget stærke, hvilket flere af vores spillere måtte sande under og efter kampen. Vi spiller os frem til flere gode muligheder og efter 16 minutter slipper Agnete Nielsen fri, men modstanderens keeper går hårdt på og der burde været dømt straffespark i denne situation, men dommeren afviste meget uforstående og værre endnu der blev efterfølgende scoret imod os på en klar off-side. En kold spand vand i hovedet på vores piger, der havde styr på tingene. Det skulle blive værre, blot 6 minutter senere får vi ikke clearet et indlæg og gæsterne bringer sig yderlig foran 2-0. En underlig udvikling på opgøret, men det skulle snart blive bedre, da Agnete Nielsen bliver spillet flot fri af en dagens absolut store profiler Silke Seland og Agnete svigter ikke og der er kontakt igen. Vi går til pause med 1-0 men absolut ikke ude af opgøret. Vi tror alle på det kan lade sig gøre, hvilket 2.halvleg blev et sandt bevis på.
De sidste 45 minutter blev spillet på meget højt niveau, spillet flød og der blev kombineret flot overalt på banen. Vi tilspillede os flere store chancer, men enten reddede overlæggeren ellers stod en særdeles velspillede keeper i vejen for vores afslutninger.
Vi skal hen til slutningen af kampen, da forløsningen endelig kommer. Silke Seland afdribler 4-5 spillere og alene med keeperen placerer Silke sikkert bolden uden for hende rækkevidde og kampen er helt lige.
Kampen slutter 2-2 og vi er vinder af gruppespillet- Stor ros til vores piger for endnu en god præstation og nu venter der en kvartfinale mod "Sing Austin" der blev nr. 2 i deres pulje.