Menu

Hvad kan vi forvente i Kolding?

Tekst: John Froman
25. april 2015 kl. 16:00
Søndag går turen til Kolding. Efter sidste weekends nederlag til Brøndby, skal vi overordnet set tilbage på vinderkurs. Kolding er trods en placering midt i ligaen, et hold, hvor vi intet kan tage for givet, men kun med rette indstilling og skarphed kan forvente, at hente point.

Ligaen ser ud til at være mere åben end tilfældet var i efteråret. I sidste weekend tabte Skovbakken på eget græs til formstærke Varde IF (deres første nederlag sien 28.april 2013) og lørdag morgen måtte Brøndby IF indkasserer et 3-2 nederlag til FA København, der som altid, har en evne til at slå til, når man mindst venter det.
Kolding har startet foråret ganske fornuftigt. Holdet tabte i et tæt opgør med 1-0 til Skovbakken og i sidste weekend blev det til 4-4 i Næsby.
Vi kommer dog til Kolding med troen på, at vi kan vinde, trods nederlag i sidste weekend var der mange positive momenter i spillet og kan vi fortsætte disse og samtidig rette op på de fejl der kostede os sejren, ja så er vi godt på vej.
I forhold til sidste weekends kamp mod Brøndby er der to ændring. Josephine Visti Mottet er gledet ud, grundet skade og ind kommer Nikoline Hansen. Christina Jensen erstattes af Mira Pastoft, mens vi afventer testen af Esther, der stadig døjer lidt med problemer med knæet. Skulle Esther ikke blive meldt klar, erstatter Ajla Memehdovic.
I efteråret vandt vi 4-1 på hjemmebane mod Kolding og en sejr går vi selvfølgelig efter. Så må vi se om det rækker, når vi løber ind på "Mosevej" søndag formiddag kl.11.30.
God kamp til alle
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk