Menu

Fortjent sejr mod svenske FC Rosengård (Opdateret m. galleri)

Referent: John Froman Foto: Peter Egemose Grib
15. februar 2015 kl. 12:18

Lørdagens træningskamp mod FC. Rosengård blev afviklet under optimale forhold. En fantastisk opvarmet kunstbane lagde underlag til opgøret og med disse rammer, kvitterede pigerne med at levere en godkendt spille- og resultatmæssig indsats og samlet scorer på 3-0.

Kampen blev dog skæmmet af et grimt uheld, da holdets anfører Ditte Reitz blev alvorlig skadet. Lægernes første dom er overrevet inderste ledbånd og måske et ødelagt korsbånd. Vi afventer den endelige dom om 7-8 dage.

Tæt på verdensstjerner
Optakten til opgøret blev krydret med, at vi på tætteste hold, kunne opleve et træningspas med FC Rosengårdens A-hold, der tæller mange af Europas absolut topspillere, anført af verdensstjernen Martha. Bland de mange stjerner var også den tidligere BSF spiller Line Røddik Hansen, der som altid har tid til at hilse på sin gamle klub, når vejene krydses.

undefined  undefined
Marta Viera da Silva og Line Røddik Hansen (foto fra www.fcrosengard.se)

1. halvleg
kampen startede i højt tempo, begge hold ville gerne sætte sig på den centrale del af banen, en opgave vores piger set over de første 45 minutter vandt. De 2 U16 landsholdsspillere Silke Seland og Agnete Nielsen vandt mange dueller og vi pressede højt på banen, hvilket fremtvang mange boldtab hos hjemmeholdet. Vores angribere viste højt niveau og det lå i luften, at skulle der komme en scoring, ville den komme fra vores piger. Kampens første scoring blev i vores favør, men det var hjemmeholdet der sparkede bolden den sidste vej over stregen efter et hjørnespark, dog blev det i eget mål, efter godt pres fra vores angribere.

Vi overtog styringen af kampen og i de kommende 15 minutter blev vi vidner til flere gode kombinationer og kun godt spil af hjemmeholdets keeper holdt føringen nede på et enkelt mål. I det 39 minut bliver bolden sparket i bagerste rum og her stiger den unge Josefine Visti til vejrs og header bolden ind til halvlegsføring 2-0 til BSF.

Som omtalt tidligere var holdets anfører Ditte Reitz så uheldig at falde forkert ned efter en tackling og måtte udgå med store smerter. Den unge Alberte Harden der normalt spiller på klubbens U15 erstatter på fornem vis Ditte og efter 5 minutters optræden virker Alberte helt upåvirket af niveau og tempo og leverer en rigtig god og solid indsats.


BSF U17 møder FC Rosengård



2. halvleg
2.halvleg starter med et godt pres fra hjemmeholdet og i de første 8-10 minutter sidder vi for langt fra situationerne og dette giver Rosengården troen på, at de kunne komme tilbage, men vores bagerste kæde spiller med stor autoritet og holder gæsterne fra de store chancer. I det 62 minut tilkendes vi et frispark 25 meter fra mål og Josefine Visti får endnu engang mulighed for at vise sin skarphed. Hårdt og kontant sparker Jose bolden ind under overlæggeren og dermed 3-0 til os.

Målet tager pusten fra hjemmeholdet og vi sidder på det hele. Vi foretager yderligere en udskiftning, da Nikoline Hansen erstattes af endnu en U15 spiller. Marie Christensen kommer ind og som tilfældet var med Alberte Harden skulle Marie Christensen også lige bruge et par minutter til, at finde ind på holdet. De sidste 25 min. Fik Marie Christensen vist sine færdigheder og understregede sine store kvaliteter.  Kort efter indskiftningen er vi igen nede med en spiller, denne gang er det vores keeper  Mira Pastoft der mærker svensk power, men efter behandling spiller Mira kampen til ende, dog med store smerter.

I kampens sidste 10 minutter valgte vi, at ændre i formationen og skubbede Caroline Jakobsen frem i banen og med den yderligere styrkelse af vores offensiv sluttede holdet af med flere super flotte kombinationer og afslutninger og ingen af de mere end 50 tilskuere kunne have sagt noget til, hvis vores piger havde scoret yderlig 1-2 mål.

Kampen sluttede med en fortjent 3-0 sejr i en godkendt indsats og meget vigtigt, vi havde stor spillemæssig fremgang siden sidste træningskamp mod Varde IF.

Næste opgave
Næste opgave for pigerne er på næste søndag, hvor vi skal en tur til Brøndby.

Det var et tilfreds trænerteam der i dag var suppleret med både Lasse (U15) og Anders (U13) og ikke mindst til Sussi Saxe (U15) der tog turen med som holdleder for os i dag.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk