3 point ind på kontoen mod et godt kæmpende Varde mandskab
Web-redaktionen hart talt med assistenttræner Steen Madsen, som til U17 DM hjemmekampen mod Varde IF stod i spidsen af holdets p.g.a. John Fromans karantæne.
Steen Madsen:
"Vores kamp mod Varde blev nøjagtig lige så svær, som vi havde regnet med. Varde startede som lyn og torden og var meget tæt på, at komme foran allerede efter 1 min. Spil. Vi startede noget vaklende og havde det specielt svært i vores forsvar mod Vardes hurtige og skudstærke spillere. Som halvlegen skred frem fik vi dog lidt bedre fat i spillet. Det var derfor en stor lettelse, da Agnete bragte os foran på et flot langskud. Isabella fulgte efter og scorede til 2 - 0. En føring som er kendt for at være "farlig", hvilket også skulle vise sig at være rigtig denne gang.
Varde var nemlig langt fra slået og efter 2 flotte scoringer var vi igen hårdt presset. Vi foretog lidt omrokeringer og det fik stabiliseret forsvaret. Et super flot skud af Pernille bragte igen BSF foran og da Graversen kort efter fulgte godt op på en kontra og øgede til 4 - 2 troede de fleste at kampen var afgjort. Men Varde forsatte med at presse og spillede med en super offensiv opstilling hvilket gav resultat 10 min. før tid. En Varde spiller driblede sig igennem vores forsvar og afsluttede med en hårdt skud som sejlede ind i målet til reducering 4-3. De sidste minutter blev der fightet voldsomt fra vores side og det holdt til dommeren fløjtede kampen. En smal 4-3 sejr var en kendsgerning og yderligere tre point på kontoen. Der skal lyde stor tillykke til vores spillere for deres fight og indstilling på en dag hvor spillet ikke altid var særligt godt. BSF's bedste spiller var afgjort Graversen som spillede en rigtig god kamp.
Sluttelig fortjener Varde stor ros for en flot kamp. de har virkelig flyttet sig meget her i foråret og er afgjort et hold som vil gøre det rigtig flot her i foråret."
John Froman har også indsendt nogle ord på weekendens kamp.
John Froman:
"Det var med en vis spænding vi så frem til lørdagens opgør mod formstærke Varde IF, der senest besejrede topholdet Skovbakke IK i Århus. Vi selv er inde i en god stime, men med mange afbud måtte vi rokerer lidt rundt til dagens opgør.
Der er efterhånden en god tradition for god og spænende fodbold når BSF og Varde IF krydser klinger og lørdagens opgør blev ingen undtagelse. Efter et spænende og målrigt opgør, kunne vi trække os tilbage med en 4-3 sejr i en kamp, hvor begge mandskaber gik efter alle 3.point.
Fra første fløjt viste gæsterne aggressivt spil og efter 10 sekunder kunne gæsterne have bragt sig foran 1-0, men vi slap med skrækken. Det var ikke alle der var lige klar fra første fløjt, men heldigvis betød det ikke noget i dagens kamp, især ikke, når Agnete Nielsen i den anden ende viser gennembrud og sparketeknik på højeste niveau og bringer os foran 1-0 efter blot 3.minutter på et flot lagskud. Målet lagde en naturlig dæmper på gæsternes aggressive start og da Isabella Åberg gør Agnete kunststykket efter og bringer os på 2-0 står uret på blot 8 minutter - hvilken fantastisk start for os.
Men som altid viser Varde stor moral og da holdet bringer sig tilbage i opgøret med en scoring i de 29 minut er opgøret igen helt åben. I det 37 minutter bliver vi endnu engang overspillet på kanterne og et indlæg ender i målet og der er balance i regnskabet. Vi virker alt for passive i vores defensive organisation og i de efterfølgende minutter skaber begge mandskaber gode muligheder for at bringe sig foran inden pausen.
Det bliver Pernille Larsen der sætter os på vinderkurs igen og endnu engang falder scoringen efter et flot langskud og fortjent det er holdets anfører der bringer os foran. Penille var en af dagens bedte og gik forrest i duellerne mod de fysisk stærke Vardepiger.
De sidste 45 blev om noget mere intense. Begge mandskaber skabe gode muligheder og det ligger lidt i luften, at dagens opgør har flere mål i sig, og dette skulle holde stik. I det 69 minut bliver Cathrine Graversen spillet fri og efter et par gode aktioner sparke Cathrine os foran med 4-2. Cathrine Graversen spillede en flot og energisk kamp og blev af trænergruppen efterfælgende kåret som dagens bedste BSF.
Varde kæmpede videre og fik reduceret i det 85 minut og pludselig var spændingen tilbage opgøret. Mern vi holdt stand og kunne i dag hente en kærkommen sejr over vores nærmeste forfølger. Sejren betød, at vi nu har 14 point ned til n.5 og med blot 6 kampe tilbage er spændingen bevaret for vores spillere.
Dagens opgør viste, at vi stadig er for svingende på for mange pladser, dette betyder ikke vi ikke arbejder godt, for det må man krediterer holdet. Men alt for mange holder ikke niveau gennem størstedelen af kampen, hvilket er et must, hvis vi skal blande os i den absolutte top, og så betyder det mindre, at vi igen i denne weekend måtte s bort fra flere spillere. Man er ikke stærkere end truppens svageste led og med dette skal i gå de sidste 6 kampe i møde."
Kampfakta:
03. minut 1-0 Agnete Nielsen.
08 minut 2-0 Isabela Åberg
29. minut 2-1
37.minut 2-2
43.minut 3-2 Pernille Lasen
69.minut 4-2 Cathrine Graversen
85.minut 4-3
Udskiftninger: Nikoline Hansen ud erstattes af Kathrine Grib Alberte Weye ud erstattes af Ajla Memehdovic.