Menu

Sæsonens priser

image
Tekst: Peter Schultz. Foto: Lotte Schultz - Grafik: Klubkommunikation.dk
30. juni 2018 kl. 08:08

Piger og trænerteam fra U16 Piger har som afslutning på forårssæsonen uddelt afdelingen priser:


Årets flid 17/18 gik til Sofie Gotved

Sofie er som U16 Øst anfører meget vellidt blandt både holdkammerater og trænere. Sofie er yderst dedikeret omkring sin fodbold og går altid forrest, både til træning og i kamp.

Sofie skaber en god og positiv stemning omkring sig og hun har altid et smil på læben.

Sofie besidder et meget højt niveau og er altid læringsparat og "på". Det har været en fornøjelse at være en del af Sofies fodboldmæssige udvikling og det gør os stolte at kunne overrække Sofie prisen "årets flid".

Vi ønsker Sofie held og lykke i hendes fremtidige fodboldliv, ikke mindst det kommende år på efterskole.

 

Årets udvikling 17/18 gik til Julie Kjær Daae

Julie blev hentet op i efteråret fra U15 bredde, allerede dengang udviste Julie en god forståelse, en god indstilling og en masse fysik.

Julie er en spiller som tager alle udfordringer i både træning og kamp med stort gåpåmod, der stilles ingen dumme spørgsmål, kun vilje. Dette gør at Julie uden tvivl er den spiller jeg arbejdet med i min efterhånden lange tid som træner, som har gennemgået den største udvikling på korteste tid og har vist de største fremskridt, fra at være en habil bredde-spiller, har Julie med sin indsats spillet sig ind som fast start 11 på U16 øst.

Fortsæt dine fremskridt Julie, fortsæt med at have glæde ved fodbolden, så er der intet der kan stoppe dig.

 

Årets spiller 17/18, kåret af spillerne gik til Alberte Angersbach

Alberte kom til BSF i vinters, med et rigtig højt niveau, en god spilleforståelse og et sindsygt hårdt spark. Alberte er fysisk stærk og det helt rigtige valg til årets spiller, da Alberte udover at være en dygtig teknisk fodboldspiller, er meget vellidt blandt sine holdkammerater for hendes altid empatiske og positive humør.


Trænerteam U16 Piger Øst
Peter Schultz og Jens Berglid 





På billedet står to af prismodtagerne: Julie Kjær Daae (tv) og Alberte Angersbach (th).

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk