Videre i pokalturneringen
BSF er videre i pokalen. Efter en sikker 7-0 sejr mod Greve IF onsdag aften er holdet blandt de sidste 16 hold i pokalen og dermed klar til 8-delsfinalen. BSF skulle blot bruge 18 minutter for at afgøre opgøret med 3 hurtige scoringer af henholdsvis Sarah Jankovska, Agnete Nielsen og Sofie Svava.
De tidlige scoringer betød hurtigt, at kampen blev sat på "cruise control" fra vores side og i samme moment faldt vores niveau. Vi manglede koncentration og betød, at vi sjuskede i tanke og handling og kun i momenter leverede vi den fodbold vi så gerne vil spille. Der var ingen tvivl om, at hjemmeholdet ikke havde den store lyst til at skabe kampen og vi måtte påtage os denne rolle. Som spilstyrende mandskab skal fokuseringen ligge på timing, teknisk niveau og bevægelsen og dette fik vi aldrig løst ordentlig denne tirsdag i Greve.
De sidste 45 minutter blev vundet med 4-0 og samlet kunne vi tage hjem fra Greve med et godkendt resultat. Vi bør også erkende, at vi skal blive bedre til at kunne styre kampene, når dette kræves og dette må vi tage med i vores fortsatte udvikling af holdet.
Målscorer i 2.halvleg blev Agnete Nielsen, Sarah Jankovska, Pernille Larsen og Simone Skovgaard.
NU ser vi frem til lørdagens opgør i 3F ligaen, hvor Varde IF kommer på besøg. Der venter en tæt og spændende kamp ikke mindst fordi begge mandskaber kom godt fra start i 3F ligaen.
Kampen fløjtes i gang kl.13.00 i gryden