Videre i pokalen, efter sejr over godt kæmpende Skjold Birkerød.
Onsdag aften skulle 3F ligaen forsøge at spille sig videre til kvartfinalerne i pokalturneringen og dette lykkes efter en sejr på 3-0 over et Skjold Birkerød mandskab, der virkelig arbejde hårdt for deres chance.
Der var ingen tvivl om, at vi måtte påtage os favoritrollen i opgøret, men vi skulle dog helt hen til det 39 minut før Tanya Arngrimsen kunne bringe os foran 1-0 efter et godt forarbejde af Sofie Svava på højre side. Forinden havde BSF haft bolden meget men hjemmeholdet kæmpede godt og, hver gang det var ved at trække op til en mulighed for BSF at bringe sig foran, ja så kom en Birkerød spiller på tværs og fik afværget scoringschancen og da vi manglede en del skarphed i de afgørende situationer blev det kun til en enkelt scoring i 1.halvleg.
Fra 2.halvlegs start fik vi meget bedre fat, vores kombinationer og bevægelse var bedre og spillet blev derefter. I det 53 minut bringer Tnya Arngrimsen BSF på 2-0 efter et hjørnespark og bagerst i feltet header Tanya sikkert bolden i nettet. Hjemmeholdet skaber ikke meget og det der kommer over midten, tager vores bagerste kæde sig fint af. Simone Skovgaard bringer os foran 3-0 i det 73 minut, hvilket også bliver kampens resultat.
Vi kan nu se frem til kvartfinalerne i foråret, og med 8 hold tilbage i bowlen ja så er vi tæt på de afgørende kampe. Kvartfinalerne er stadig delt op i Øst/ Vest og efter gårsdagens kampe er Raklev, Sundby B, Brøndby IF og BSF tilbage, mens Fortuna, Hjørring, Varde IF, Thisted FC og vinderen af Vorup/ Vejle klar.
8-dels finalerne blev endestation for både Skovbakken, Kolding og Odense, sidstnævnte tabte ude til formstærke Sundby B med 1-0.
Kampfakta:
Målscorer
0-1 Tanya Arngrimsen
0-2 Tanya Arngrimsen
0-3 Simone Skovgaard
Udskiftninger:
46 minut Sofie Svava ud- erstattets af Natasha Shirazi
54 minut Tanya Arngrimsen ud - erstattet af Simone Skovgaard
78 minut Naja Bahrenscheer ud - erstattet af Mira Pastoft.