Menu

Vi ser fremad

John Froman
24. november 2015 kl. 09:07

Efteråret erstattes af vinteren og sæsonen for de fleste hold er spillet til ende. Det betyder også, at hverdagens fodboldtræning udskiftes med mere fysisk relateret træning. Dette gælder også i BSF, hvor træningen i den kommende periode står på fysisk og konditionelt træning. 3F ligaen har foruden en opgradering af styrke og konditioneltræning satset på Cross-Fit, hvor holdet virkelig bliver udfordret på en sjov og inspirerende måde.

Vores 3F ligamandskab mangler stadig to kampe i grundspillet, disse afvikles dog først i marts måned. Men placeringen i ligaen betyder, at holdet med stor sandsynlighed skal ud i kvalifikationsspil i foråret om en af de to pladser i den kommende 3F -Liga. BSF skal op mod Team Viborg, Varde IF, Næsby B, Sundby BK og 3F-Liga kollegaerne fra ASA Århus i en såkaldt dobbelt turnering, hvor de 2 bedste hold efterfølgende er klar til 3F ligaen 2016/17.

På nuværende tidspunkt er vi allerede i fuld gang med forberedelserne til de kommende opgaver. Vi har i efteråret fået et godt indtryk af, hvad der skal til for , at være med på højeste niveau. Udviklingen i kvindefodbolden har ændret sig i den rigtige retning. Flere af konkurrenterne har forstærket sig med både internationale stjerne, nationale helte er vendt hjem og i flere af topklubberne er de bedste ungdomsspillere rykket op i klubbernes respektive 3F ligatrupper.

I BSF må vi også erkende at styrkelse af truppen skal der til, hvis vi skal holde trit med udviklingen, udtaler træner John Froman og fortsætter - derfor er vi også aktive på denne front og på udkig efter spillere der kan og vil gå ind i truppen og gøre en forskel.

Læs mere i kommende artikler om BSF kvindefodbold i fremtiden.

BSF der har været fast inventar i Futsal ligaen og er det selvfølgelig også i år, men modsat tidligere år er opgaven lagt ud til vores 2. seniorhold, der skal forsøge at kvalificere BSF til "Final Four" i foråret. Grunden til den. ændret kurs er klar, at fokusere holdet indsats i turneringen.

I opstarten tager truppen blandt andet på træningslejr i Tyrkiet og med træningskampe mod blandt andet FC. Rosengård, Veksjø og LB07, alle fra det svenske, håber vi på, at være klar til nye udfordringer i 2016.

Skulle du have lyst til at høre mere og eventuelt teste dit talent af er du velkommen til at kontakte cheftræner John Froman  på tlf. 30865141 eller på mail: Jf@Bsfodbold.dk


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk