Travl periode, trods pause i turneringen
Det danske A-landshold har spillet landskamp i den sidste uge og derfor har 3F-ligaen ligge stille.
Det betyder ikke, at der ikke arbejdes i de respektive trupper rundt om i det ganske land, tværtimod. De forskellige klubber har efter de første 5 runder dannet sig et indtryk af, hvor man ligger, hvad man mangler og hvad skal der til for at følge trit i 3F ligaen.
I opstartsperiode har BSF haft stor fokus på det konditionelle og rent fysiske og i mindre grad på det rent taktiske og den forgangne uge er spillerne blevet testet for at se, hvorvidt vi har opnået de resultater vi havde forventet. Efter testen tirsdag fik vi de ventede svar og det var positive resultater der tikkede ind over hele linjen.
I korte tal viste testen forbedringer fra alle spillere og i gennemsnittet ligger forbedringen på 34 procent, hvilket selvfølgelig er en tilfreds fremgang, men det er ikke det samme som, at sige det er godt nok, der er mere i den enkelte og jeg håber delresultatet er inspirerende til hver enkelt spiller, at når man fokusere på et område, kan der skabes resultater.
Nu er fodbold jo ikke kun konditionelt, men i lige så høj grad vilje(g), indstilling, attitude og glæde og dette fik vi testet af, da vi torsdag aften spillede træningskamp mod vores U15 drenge. Bortset fra de første 20 minutter, hvor vi manglede det sidste, blev de sidste 70 minutter gode og især 2.halvleg en godkendt indsats, hvor ovenstående temaer blev forvandlet fra ord til handling.
Kampen sluttede 3-1 til drengene efter en par hurtige mål allerede i kampens første 6 minutter. Nu ser vi frem til lørdagens dobbelt program, hvor damerne tager imod formstærke Skovbakken, der pt. indtager en fornem 2.plads i ligaen- Kampen spilles kl.12.00.
Efter opgøret i 3F-Ligaen står den på herrefodbold, når sjællandsserien tager imod Brede IF.