Træningslejr: Ankomst og dag 1
John Froman fortæller fra træningslejren i Antalya, Tyrkiet:
Ankomsten til Tyrkiet
"Efter 4 timers flyvning landede holdet fredag aften kl.23.45 lokal tid i Antalya lufthavn og kunne kort efter sætte sig i den ventende bus der skulle køre os de 20 km. Ud til vores hotel. Man er altid spændt på hotelniveau og det der følger med, men det der ventede os levede til fulde op til de 5 stjerner hotellet er kategoriseret til og trods klokken efterhånden passerede 01.00 stod der en let anretning klar til alle. Efter indtagelse af denne lette anretning var alle på vej i seng.
Første træning lørdag
En veloplagt trup var lørdag morgen samlet til informationsmøde og ugeprogrammet blev præsenteret. Holdet var på træningsbanerne for første gang lørdag eftermiddag, hvor der både blev arbejdet og styrket lattermusklerne og efter 1.5 times træning var vi tilbage på hotellet hvor der ventede en super god buffet. Klokken 19.30 var der møde og dagens tema var naturligt den kommende spillestil. Efter 90 minutter havde pigerne endelig fri og resten af aften står i hygge."
Søndagens program
Søndag træner truppen kl.09.00, herefter tilbage til hotellet med frokost og efterfølgende taktikmøde i forhold til eftermiddagens træningskamp mod Kosovo.
Søndag aften ankommer truppens 2 sidste spillere, Agnete Nielsen og Christa Jensen til træningslejren.
Vejret er ok men der venter virkelig godt vejr fra mandag, hvor varmegraderne kan snige sig op over de 24 grader.