Menu

Træningskamp mod FC Damsø Lørdag

image
Tekst: John Froman
24. marts 2017 kl. 23:21

Lørdag møder BSF naboerne fra FC Damsø i Vanløse idrætspark.  Det er blot 2 dage siden 3F-Ligaholdet sidst var i aktion, da man mødte LB07 i et tempofyldt og velspillende opgør. Kampen i det svenske viste med alt tydelighed, at vi er kommet videre med vores offensive spil, de hurtige omstillinger og det meget direkte og enkelte angrebsspil. I de seneste opgør mod Brøndby IF og LB07 Bunkeflo har holdet scoret 2 mål i hver kamp og set ud fra modstanderens niveau, ganske imponerende. Til lørdagens opgør må vi stadig se bort fra U17 landsholdsspillerne, der først er tilbage søndag og ligeledes har vi givet Laura Pedersen, Michelle Madsen og Naja Bahrenscheer fri.

Det betyder vi i opgøret få endnu en god fornemmelse på, hvor bred truppen er. Til dagens opgør har vi lånt både Silke Seland og Amalie Littau fra U18 afdelingen. Silke Seland var med i Sverige i onsdags og leverede en fin indsats. Til morgendagens opgør bliver det spændende at følge, om Silke kan følge op på sin flotte præstation fra sidst.

FC Damsø har fået ny træner, Benno Bergmann er tiltrådt og det har haft betydning. Der er kommet en del nye spillere til Københavnerklubben bl.a. de tidligere BSF spillere Nikoline Andreasen (3F-Liga) og Olivia Bergmann (U18DM) er blandt de nye.

Kampen spilles kl.13.00.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk