Stærk indsats gav sejr
Webredaktionen har modtsget referat fra John Froman efter Kvalifikationsliga-kampen mellem BSF og Varde
John Froman:
"Lørdag tog vi mod Varde IF, der af mange er udråbt som favorit i kvalifikationsligaen og vi var godt klar over, at vi skulle være klar fra første fløjt, hvis vi skulle have point i dagens vigtige opgør.
Vi fik det vi kom efter og på ganske sikker vis. Efter en god start fra gæsterne, fik vi hurtigt fat i kampen og herefter fik vi spillet os frem til flere gode chancer og i midten af halvlegen fik vi tilkendt et hjørnespark og en af dagens helt store spillere Caroline Jacobsen header os foran 1-0. Herefter satte vi os tungt på spillet og glædeligt var det at følge, hvordan vores forsvar holdt gæsterne fra nogen nævneværdige chancer.
Vi gik til halvleg foran 1-0 og der blev snakket om at spille hurtigere og mere direkte på gæsternes banehalvdel og så få scoret det afgørende mål til 2-0. Vi skabte virkelig mange chancer og burde allerede i starten af 2.halvleg have lukket opgøret. Men vi skulle hen til det 77 minut før der endelig gik hul på bylden. Dere dømmes straffespark til os og Tanya Arngrimsen scorer sikkert og målet åbnede helt op for vores offensive del. Vi burde have scoret yderlig et par mål, men vi måtte alle vente til det 88 minut inden Agnete Nielsen sikkert sparkede bolden i mål til 3-0. Agnete viste stor klasse især i 2.halvleg og fortjent det var Agnete der lukkede og slukkede opgøret med en sikker 3-0 sejr.
I 2.halvleg tilspillede Varde sig ikke nogen reelle målchancer ikke mindst på grund af et meget stærkt spillende BSF forsvar, der viste stor klasse.
De 3 point var meget vigtige og vi fik igen kontakt med toppen af rækken.
Vi foretog 3 udskiftninger i dagens opgør. Busra Barut blev erstattet af Sofie Svava i det 55 minut, da Busra måtte forlade banen på grund af en skade. I det 78 minut blev Josefine Krum erstattet af Cathrine Graversen og i det 88 minut blev Nikoline Andresen erstattet af Laura Petersen.
Nu ser vi frem til næste kamp mod Næsby, der har været suveræne i deres første 3 kampe. Kampen spilles på onsdag og i kommende weekend skal holdet en tur til Århus, hvor ASA venter.
Tak til de mange fremmødte tilskuere".