Menu

Sommerpausen skal bruges til at trimme truppen med et par nye ansigter

Tekst: John Froman - Foto: Lars Møller
04. juli 2016 kl. 14:19

I ugen efter sidste kamp, har vi brugt tiden til at få testet spillerne og i tirsdags var sidste officielle træning inden de 3 ugers pause der venter alle spillere, inden vi torsdag d.21.juli byder velkommen til den nye sæson.

Alle spillere har fået det tilpasset således, at man er hjemme og klar til den forholdsvise korte opstart, inden vi tager fat på et meget komprimeret efterår med hele 14 turneringskampe i 3F ligaen.

Første turneringskamp i 3F_Ligaen
Vores første kamp spilles lørdag d.13.august, hvor vi ude møder KoldingQ, der sluttede som nr.3 i ligaen. Spillernes korte sommerpause, betyder ikke, der ikke skal trænes, tværtimod. Alle spillere har modtaget individuelt vedligeholdelse/ træningsprogram som skal laves 3-4 gange ugentlig efter aftale med fysiske træner Thomas Maale.

Inden sæsonstarten d.13.august skal holdet også spille 4 træningskampe mod LB07 og Veksjø begge fra Sverige og så 2 danske modstandere. Første træningskamp er i weekenden 30-31.juli.

Udskiftninger i truppen
På spillersiden siger vi farvel til Karoline Petersen, der skal studere/ spille fodbold i USA det kommende år. Cathrine Graversen har valgt at prøve lykken i KoldingQ og til jer begge, skal der lyde held og lykke med jeres nye udfordringer.

Det er normal procedure, at der justeres lidt i trupperne i vinter/ sommerpausen og vi arbejder selvfølgelig på højtryk med at styrke truppen til efterårets kommende udfordringer i 3F-Ligaen.

Vi har på nuværende tidspunkt haft flere spændende snakke og flere venter. Der har ligeledes været spillere til prøvetræning og sidst men ikke mindst, så kigger vi selvfølgelig også indad i vores egen talentfulde rækker, hvor der er flere spændende emner.

Alle nye spillere vil selvfølgelig løbende blive præsenteret her på siden og på holdets egen FB-side når de sidste og afgørende detaljer er på plads.

Vi vil gerne ønske alle de mange tilskuere og støtter både på og udenfor banen en god og velfortjent ferie og vi håber, at alle de mange tilskuere vil møde op d.20.august, hvor vi spiller vores første hjemmekamp i 3F ligaen. Modstanderen er Varde IF og vi glæder os til at kunne byde alle velkommen til et spændende efterår i BSF-regi.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk