Solid indsats i opgøret mod Greve IF
Torsdag d. 9. februar var vi på besøg i Greve og dagens kamp blev spillet i bidende kulde på en hurtig og glat bane. Vi havde fokus på omstillinger, koncentration i den defensive organisation, vores opspil samt "de 3 tanker efter omstillingen".
Det var et særdeles tændt BSF mandskab der fra første fløjt satte dagsordnen. Med hurtige og præcise kombinationer kom vi fra første øjeblik frem til mange afslutninger og med Tanya Arngrimsen, Natasha Shirazi og Agnete Nielsen helt i front havde hjemmeholdet nok at gøre med at få ro på deres eget spil.
Der skulle kun gå 90 sekunder inden Tanya Arngrimsen havde bragt os foran 1-0 efter et flot og gennemspillet angreb. Tanya var ikke færdig og inden uret havde passeret 25 minutter stod der 3-0 på måltavlen. Alle 3 mål scoret af Tanya Arngrimsen havde hun bragt os foran 3-0. Hjemmeholdet fik ikke deres spil til at hænge sammen og der manglede skarphed i de få opspil hjemmeholdet fik skabt - ja så stod vores defensive godt organiseret. Vores erobringsspil var godt og især de efterfølgende aktioner/ valg virkede godt og var det ikke for den tidligere BSF keeper Mira PAstofte kunne vi have gået til halvleg med en noget større føring.
Vi brugte halvlegen til at skifte 5 spillere ud. Naja Bahrenscheer i målet blev erstattet af Christa Jensen, Josefine Krum erstattede Kamilla Karlsen, Silke Seland erstattede Sarah Jankovska, Saskia Sonnberg ind i forholdt til Silke Bonnen og Dajan Hashemi erstattede en af 1.halvlegs helt store profiler Natasha Shirazi.
Med en udskiftning af halvdelen af holdet kunne vi måske nok have forventet, at hjemmeholdet havde lagt et større pres på os, men til stor tilfredshed set med BSF øjne faldt koncentrationen ikke fra vores spillere og det var en fornøjelse at se, hvordan holdet arbejdede videre og det forventede pres udeblev.
Vi havde i dagens opgør taget U19 landsholdsaktuelle Silke Seland og U17 landsholdsspilleren Dajan Hahemi med fra U18 ligaen og begge spillere imponerede med mange fine detaljer. Netop indskiftet Dajan Hashemi bragte os foran 4-0 efter en flot solotur, mens Michelle Madsen sætter sidste fod på scoringen til 5-0. Silke Seland og Agnete lukker og slukker med 2 hurtige scoringer til slutresultatet 7-0 til BSF.
2 halvleg leverede blandt mange Agnete Nielsen en super præstation og med mange offensive aktioner gjorde hun livet svært for hjemmeholdets bagerste kæde. Flotte kombinationer mellem de offensive spillere skabte virkelig mange muligheder og som det var tilfældet i første halvleg kan Greve IF være glade for Mira Pastofte indsats i målet.
Vores defensive organisation bevarede koncentrationen gennem hele kampen, hvilket også var et af vores indsatsområder i dagens opgør.
Efter dagens træningskamp er truppen nu klar til at drage til Tyrkiet på lørdag og en uge frem.
Opslag om kampen på Facebook af Greve Fodbold - Kvinder