Menu

Skuffelse og nederlag

Tekst: John Froman
30. august 2015 kl. 20:56

Lørdagens udekamp i Vejle blev et antiklimaks efter en ellers godkendt start på den nye sæson i 3F ligaen. Efter en rodet og hektisk affærer, hvor vi aldrig rigtigt fik stemplet os ind, måtte vi indkassere et dumt nederlag mod et godt kæmpende og fysisk stærkt Vejle mandskab, der dermed hentede deres første sejr i 3F ligaen i denne sæson.

Vi var alle klar over, at det ville blive svært og med rette. Vejle er et hold bestående af mange rutinerede spillere, blandt andet Christina Bovbjerg, der både har været omkring U19 landsholdet og tidligere en af Skovbakkens meget talentfulde spillere. Vi må konstatere, at alt for mange af vores egne spillere ikke leverede det man må forvente af spillere på dette niveau og så taber man fodboldkampene i 3F ligaen.

Vi havde 3 elementære problemer gennem hele kampen, vores kvalitet i pasningsspillet lå langt fra normal niveau, vores langsomme omgang med bolden skabte store problemer i forhold til at kunne holde i bolden og ikke mindst alt for mange forkerte valg på banen. Det er altid nemt, at finde fejl og sådan var det også i lørdagens opgør. Holdet er sammensat af mange unge spillere og derfor er vi selvfølgelig også godt klar over der vil komme udfald, som det vi oplevede i kampen mod Vejle. Men den manglende vildskab og lysten til at lade fødderne tale på alle måder, skal være tilstede i alle handlinger der foretages på banen, hver eneste gang, den enkelte spiller tager den røde BSF kamptrøje over hovedet. Dette må jeg koldt konstatere, absolut ikke var til stede i opgøret. og med rette må jeg forlange, hver enkelt spiller vender spejlet mod sig selv og evaluere sin præstation.

Efter en nulløsning i de første 45 minutter, kom der gang i scoringerne i 2.halvleg. Vejle får tilkendt et frispark 25 meter fra mål og uheldigt for BSF, rammer bolden en BSF spiller og bolden ændre retning og snyder en ellers velspillende Kathrine Larsen i målet.

Målet vækkede vores piger og med 2 hurtige udskiftninger fik vi skubbet spillet meget længere frem og så stod der BSF på alt. I denne periode spillede vi som man må forvente på dette niveau. Vores bevægelse, dueller fandt pludselig succes og så kommer chancerne også. I det 68. minut bringer Nanna Gram os tilbage i kampen, da hun tæt under mål sparker bolden det sidste stykke over stregen.

Målet giver os tilfredshed i stedet for at gøre opgaven færdig og da hjemmeholdet i det 82. minut tilkendes et noget tvivlsomt straffespark, giver vi Vejle en gylden mulighed for at snuppe alle 3 point. Med 10 minutter tilbage satser vi og skubber mange spillere frem i banen, men på en dag, hvor vi manglede de små marginaler, slutter det med et meget kedeligt nederlag og dermed fik vi ikke skabt den afstand til holdene under stregen.

Vi foretog følgende udskiftninger:
55. min. Isabell Nederby ud, erstattes af Pernille Schulze Larsen
55. min. Tanya Arngrimsen ud, erstattes af Pernille Helmark
79. min. Nanna Gram ud, erstattes af Josefine Krum.  

Næste kamp for BSF i 3F ligaen er på lørdag, hvor rækkens tophold Brøndby IF kommer på besøg.
Brøndby IF vandt en sikker sejr over ASA Århus med 9-0 i weekenden.


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk