Menu

Så står den på pokalfodbold

Tekst: John Froman - Foto: Lars Møller
07. september 2016 kl. 07:41

BSF har spillet sig frem til 8-dels finalerne og møder onsdag aften Skjold Birkerød på udebane. Kampen fløjtes op kl.17.15 på Birkerød stadion.

Når vi løber på banen er det selvfølge som en slags favorit, andet ville være en underdrivelse - men vi skal absolut ikke tro vi har vundet på forhånd. Skjold Birkerød måtte forlade 1.division på mindst mulig margin, blot et enkelt mål betød at holdet på sidste spillerunde kort før sommeren måtte forlade 1.division og spiller nu i kvindeligaen, hvor de har vundet deres første 5 opgør.

Vi selv skal bruge kampen til at arbejde videre med vores hurtige omstillinger og samtidig give flere af de spillere der enten har været ude i en kortere periode noget spilletid. Vi lader et par spillere fra weekendens kamp i Odense sidde over og dette giver naturligt plads til andre.

Vi tager opgøret seriøst, kun en sejr tæller for os og med denne indgangsvinkel vil vi gribe opgøret an.

God kamp.



Skjold Birkerøds omtale af kampen på deres Facebook side:

Så blev det tid til endnu en runde i pokalturneringen. Denne gang møder vi BSF fra landets bedste række og vi skal se hvor godt vi har lyttet efter i kørelektionerne når bussen skal parkeres.

Samtidig skal vi parkere den så skarpt at den hurtig, let og elegant kan sættes i første gear og brage fremad. Vi tager udfordringen op! Vi tænder op i grillen og håber på at BSF's spæde kid og trænestaben kan dufter pølserne og blive lettere distraheret. Om vi kan frembringe en lyst til en hotter med det hele kan kun tiden vise. En fakta kan vi forudse uden brug af tarokkort og glaskugler, det her bliver en hård kamp for stængerne, men vi tager udfordringen op.

Med den rette taktik må vi se hvad brumbasserne kan stikke med når kampen skydes i gang!
Vi håber på at se jer til fis og ballade så husk klaphatten og det gode humør!

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk