Menu

Så ruller pokalfodbolden

Tekst: John Froman - Foto: Lars Møller
17. august 2016 kl. 09:15

Onsdag d. 17. august træder BSF ind i den landsdækkende pokalturnering i 4 runde, svarende til 16-delsfinalerne. Modstander er Greve IF fra 1.division og et hold BSF kender ganske godt.  Efter den flotte debut i 3F ligaen er det et BSF mandskab med selvtillid, der gæster Greve idrætspark, hvor BSF skal forsøge at spille sig videre til 5 runde i landspokalen.

Til opgøret må BSF se bort fra både Olivia Drost og Kamilla Karlsen, der begge er med U17 landsholdet, mens Natasha Shirazi stadig er ude med skade. Det betyder blot,  at andre står på spring for at vise sig frem i forhold til at få spilletid på holdet.

"I pokalfodbold kan alt ske og trods vi gennem det seneste år har haft godt fat i naboerne fra Greve, skal vi være klar og ydmyg over for opgaven. Vi har ambitioner og tro på, at kunne nå frem til de afgørende kampe mod et af de helt store hold i turneringen og ellers vil vi bruge turneringen til at arbejde dybere med de forskellige facetter i vores spillestil, der oftest kan være sværere i turneringskampene i 3F ligaen" fortæller cheftræner John Froman.

Det bliver samtidig gensyn med Rene Nielsen og Lasse Petersen der tidligere har stået i spidsen for både 3F ligaen og vores U15 mandskab i BSF regi.

Vi håber, at mange vil tage turen til Greve for at støtte holdet i jagten på yderligere avancement i pokalen.

God kamp

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk