Rutinen snød vores unge mandskab.
Lørdag gæstede ASA Århus Ballerup idrætspark og det var samtidig holdene 2. indbyrdes opgør i denne sæson. Sidst holdene stod over for hinanden sluttede kampen med en 1-0 sejr til BSF.
Gameplan
Begge hold har haft det svært i denne sæson. Med blot 4 point i vores første 7 kampe betyder, at vi pt. ligger under under stregen. Derfor var ambitionen også alle 3 point, således vi kunne kravle op over stregen. Med dette som udgangspunkt var dagens gameplan sat.
1. halvleg
Opgøret starter med BSF i den toneangivende rolle. Vi er mest boldbesiddende, hvilket selvfølgelig er godt. Men vores fokus ligger lidt for meget på det fysiske og desværre glemmer vi lidt på det tekniske/ taktiske niveau, hvilket betyder vi løber mange unødvendige meter, hvilket selvfølgelig koster lidt i sidste ende. Vi holder stort set gæsterne fra nogen scoringsmuligheder, men som sagt skaber vi ej heller så mange i den anden ende. Da dommeren fløjter til pause, står det 0-0 på måltavlen.
Pausen
I pausen snakker vi meget om at have tålmodighed og lade bolden arbejde en smule mere mellem kæderne, for på den måde, at få gæsterne til at løbe mere for os og så kunne afgøre kampen i den sidste periode af opgøret.
2. halvleg
Vi kommer ganske fornuftigt ud til de sidste 45 minutter. Vi sidder forsat ganske godt på begivendhederne, men når vi når frem til gæsternes mål mangler vi den sidste skarphed og flere løse muligheder løber stille og roligt ud i ingenting. Men i det 65 minut bliver Busra Barut sendt afsted og hun scorer sikkert det vigtige mål, der bringer os på vinderkurs. Da ASA ikke havde vist meget fremad banen indtil vores scoring havde jeg en god fornemmelse for, at kunne vi fortsætte i samme spor som vi havde leveret indtil det 65 minut, ville der være gode muligheder for at hente de meget vigtige 3.point.
Men stik modsat vores forventninger bakker vi tilbage på banen og overlader initiativet til gæsterne og det mere plads betyder vi pludselig ligger alt for langt fra vores markeringer og det bekommer ASA Århus ganske godt, dog uden at blive farlige. Men som det ofte sker, kan en tilfældighed blive afgørende og det var netop det der desværre skete i opgøret. Et ufarligt indkast tæt på midterlinien bliver pludselig en igangsættelse til gæsterne og bolden sendes ind i feltet, hvor den uheldigt rammer en BSF spiller i ryggen og snyder Naja Bahrenscheer i målet og 1-1 er en kendgerning.
Målet kom som en spand koldt vand, men pigerne skal roses for at prøve at vende billedet, men et rutineret mandskab fra ASA rider stormen af, trods 2 gode BSF forsøg og kampen slutter remis, hvilket ikke var det vi havde håbet. Vores indstilling i dag var godkendt, men det må ikke gå så meget ud over vores spil på banen som det blev i dag. Men vi ser frem til næste opgør, hvor vi skal en tur til OB som vi allerede har mødt 2 gange tidligere i efteråret. Begge kampe er endt 2-2, så vi må forventet et tæt opgør.
På en dag, hvor erfaringen snød den manglende rutine - var der der også flere gode ndividuelle præstationer af vores piger.. Mathilde Madsen gik forrest og sammen med en velspillende Isabell Nederby, Julie Nowak og Tanya Arngrimsen positive takter at tage med til de kommende kampe, og vi må bare rejse os, hvor vi faldt og tage til Odense og vise det fodbold vi står for på vores bedste dage.
Udskiftninger:
61 minut: Laura Pedersen ud - ind Nikoline Andreasen
66 minut: Busra Barut ud - ind Pernille Helmark
80 minut: Arnela Mumievic - ind Nanna Gram
Målscorer:
1-0 Busra Barut 65 minut.
Kort:
Isabell Nederby Gult kort
Tilskuere:
106