Menu

Opstarten er godt i gang !

Jesper Stougaard
02. februar 2015 kl. 21:17

Intakt trup efter vinterpausen
3F-holdet kunne starte efter vinterpausen, med et næsten intakt hold. Eneste ændring i truppen er, at Rikke Sevecke havde valgt nye græsgange i vinterpausen og flyttet til Brøndby IF for at prøve lykken. Ellers har der ikke været af- eller tilgang af spillere i truppen.

Intern træningskamp mod U17 DM
Truppen har spillet 2 træningskampe i januar. Én intern kamp i mod klubbens U17, hvor der i løbet af kampen blev blandet godt og grundigt i kortene. Bl.a. endte det med at 4 3F-spillere spillede på U17 holdet.


BSF 3F liga mod U17DM


Kampen var dog på ingen måde tilfredsstillende. En ting er resultat som blev 2-2, som ikke kan anses for at være ok. Men indsatsen var ikke noget holdet kunne være bekendt.

Træningskamp mod Helsinge U15 Drenge
Det fik holdet mulighed for, at rette op på i den foregående weekend, hvor holdet mødte Helsinge’s U15 drenge. Her var indsatsen noget helt andet, og selvom resultatet blev 0-2, skabte holdet flere målgivende chancer og holdte i store dele drengene fra chancer i den anden ende.

Kommende testkamp og træningslejr
Der venter 2 spændende uger forud. Torsdag d. 5. februar kommer svenske Rosengården på besøg. Her vil holdet blive udfordret på alle parameter og her skal hver enkelt spille op til sit bedste for, at kunne følge med.

Holdet rejser allerede dagen efter mødet med Rosengården til Tyrkiet på træningslejr. Her har truppen 8 dage sammen, hvor der skal arbejdes hen imod sæsonstarten, som allerede ligger d. 22. Februar imod Brøndby IF. Træningslejren byder bl.a. på 8 træningspas, 2 kampe - hvor den ene er mod mesterholdet fra den Kasakhstanske liga, men der bliver os plads til lidt alternative træninger.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk