Menu

Officielt: Ny træner på plads til 3F Ligaen

02. juli 2015 kl. 08:20

Fra 1. juli 2015 er John Froman ny træner for klubbens hold i 3F Ligaen

John Froman skal fremover bestride en dobbeltrolle i Ballerup-Skovlunde Fodbold. Den tidligere BSF U17DM træner skal fremover være Cheftræner for klubbens hold i 3F Ligaen, som netop har afsluttet sæsonen med en 6. plads i landets bedste kvindelige række. Samtidig skal John Froman være talentansvarlig for klubbens pigeungdomsspillere med fokus på, at skabe endnu større opmærksomhed omkring klubbens dygtige kvindelige spillere i alle årgange.

Sportschef John Walsh udtaler:
"Det er med stor glæde, at klubben kan præsentere et stærkt kort i dansk kvindefodbold som ny træner for BSFs 3F liga hold. VI glæder os MEGET til at John Froman skal stå i spidsen for udviklingen af vores 3F liga hold og ikke mindst at han stadig har stor indflydelse på vores stærke ungdomsafdeling."

Evt. spørgsmål til Sportschef John Walsh. Mobil 50 60 26 29



Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk