Menu

Imponerende indsats i sæsonpremieren

Tekst: John Froman
14. marts 2016 kl. 05:41

Søndag blev sæsonen fløjtet i gang og vores nye 3F ligamandskab skulle i deres første optræden op mod rækkens nr. 3 Skovbakken IK.

Trods holdet til dagens opgør i langt de fleste tilfælde kunne have spillet med vores U17 ligamandskab i Fortuna Hjørring var det optimisme, glæde og indstilling spillerne udviste.

Kl. 13.15 fløjtede dagens dommer opgøret i gang, samme person kom sidenhen i centrum med et par noget mystiske kendelser eller mangel på samme i kampens afgørende fase. Vores piger gik upåvirket til opgaven og viste attitude fra første fløjt. Trods hjemmeholdet består af meget mere erfaring var vi inde i opgøret. Vi virkede hurtigere, mere bevægelige, fik stoppet hjemmeholdet, når de kom ned på vores banehalvdel og alt i alt en godkendt start for os.

Men Skovbakken skal ikke have meget plads for at komme frem til chancerne. I det 25 minut viser vi lidt passivitet i vores omgang med bolden og hjemmeholdets Siv Ryskjær viser sin farlighed og sparker bolden i kassen til en føring til Skovbakken. Målet svækker os ikke, tværtimod, vi spiller fint og alle arbejder godt for hinanden. Vores boldbesiddelse er god og der er den ønskede bevægelse. I det 33 minut får vi 2 store muligheder for at bringe balance i regnskabet. Først bliver Agnete Nielsen sendt af sted med en super dybdebold, men desværre redder en velspillende Skovbakken keeper. På det efterfølgende hjørne tror vi alle udligningen kommer, men Tanya Arngrimsens hovedstød stryger tæt over overlæggeren og vi går til pause, nede 1-0.

God stemning i pausen, alle udstråler tro og da dommeren fløjter op til de sidste 45 minutter, går der blot 1 minut inden vi igen er meget tæt på og igen er det en perfekt aflevering i dybden der er tæt på scoring. Sofie Svava er alene med keeperen men igen viser hjemmeholdet ankerkvinde styrke og vores første scoring udebliver. De sidste 45 minutter er i gang, vi spiller godt, flytter bolden rundt og hjemmeholdet ser langsomme ud. Men som tilfældet var i første halvleg bliver kampens næste scoring igen et resultat af lidt for passiv indstilling og igen er det Sif Ryskjær der sætter sidste fod på bolden og desværre set med BSF øjne er vi bagud 2-0.

Med 26 minutter igen foretager vi i de næste 14 minutter alle 3 udskiftninger. Først erstattes Busra Barut af Natasha Shirazi, kort efter er Josefine Krum der erstatter Sofie Svava og sidste udskiftning er Karoline Petersen der erstatter Cathrine Graversen. Josefine Krum viser stort overblik i det 76 minut, da hun modtager bolden i feltet og efter en dribling sparker Josefine liv i vores forhåbninger og med 14 minutter tilbage, masser af tid til den vigtige scoring, der kan give os point med fra Århus.


Josefine Krum

Vi skabte 2 store muligheder, med desværre for os, var fløjten tavs fra dagens dommer, da Agnete Nielsen bliver nedlagt i feltet og virkelig utroligt, at dagens dommer forblev tavs. Lige modsat blot 1½ minut senere, da vi pludselig er i en situation, hvor Tanya Arngrimsen og Agnete Nielsen har frit løb mod Skovbakkens mål, men pludselig lyder fløjten og der dømmes frispark til hjemmeholdet....... Utroligt ærgerlig for vores piger, at vi desværre bliver bortdømt endnu en stor mulighed, men igen - sådan kan fodbold også være også på en dag, hvor vi burde have haft point med fra Århus.

Dagens opgør viste med alt sin tydelighed, at vi har et meget spændende mandskab, trods en gennemsnitlig alder på blot 17.3 år var det imponerende at se, hvorledes dette unge mandskab greb opgaven an. Skovbakken er et godt, solidt og ikke mindst et erfaren mandskab. Vi viste at vores energi, indstilling og dygtige fodboldspillere kan bringe os langt på den længere bane, men allerede i dag viste vi, lærte vi, at fodbold i lige så høj grad handler om indstilling, tro, attitude og vilje.

I næste uge kan vi byde Kolding velkommen. Kolding viste stor styrke i dagens opgør mod Brøndby, da man på udebane hentede en 2-1 sejr.


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk