Har du lyst til at være en del af BSFs 3F liga setup, som konstant er i top 6 i Danmark?
Vi har lyst til at bruge DIN hjælp til, at gøre vores hold i 3F ligaens (kvindernes superliga) hjemmekampe på stadion (Gryden) til en god oplevelse for vores tilskuere.
OPGAVER
VI har brug for personer der har lyst til at bakke op om holdet og klubben ved på frivillig basis at:
- Tage godt imod tilskuerne og tage imod entreindtægter/sælge programmer.
- Grille pølser.
- Ekspedere i kiosken.
- Sørge for flagopsætning/nedtagning.
- Sørge for at dagen er en god oplevelse for vores fantastiske boldpiger.
- Videofilme kampen med super professionelt kamera. (meget enkelt i brug).
- Være stadionspeaker.
- Løse ad hoc opgaver på dagen.
HJÆLP TIL NÅR DU HAR TID
Vi ønsker en bred gruppe af frivillige som kan hjælpe med opgaverne, der vil blive lavet en kalender, hvor man skriver sig på til de kampe, hvor man har mulighed for at hjælpe, således at man hjælper, når den personlige kalender tillader det.
LØN
Jobbene er frivillige, men ved sæsonafslutning vil der være et spisearrangement for de frivillige der har hjulpet gennem sæsonen.
TILMELDING
Ring eller send en mail til Kommerciel leder Lars Møller på 22 99 99 19 / lm@bsfodbold.dk hvis du vil være en del af holdet.