God periode, kan det give point ?
Web-redaktionen har talt med cheftræner John Froman op til lørdagens 3F-Liga udebane kamp mod Kolding Q
John Froman:
"Når vi lørdag drager mod vest, nærmere betegnet Kolding må opgaven godt betegnes som en form for opsumering af den forgangne uges indsats. Som træner skal man vinde, som spiller skal man leverere især når vi snakker om fodbold på dette niveau. Jeg kan i dag se tilbage på 8 ugers arbejde med truppen og kan konkludere, at vi har flyttet nogle "sten" på vores vej. Dermed ikke sagt vi ikke stadig kører på en grusvej, men stenene er blevet mindre og viljen til at sparken dem af vejen - blevet større. Derfor må jeg også med tilfredshed konkludere, at der er sket noget både på og uden for banen med truppen i den forgangne periode.
I den sidste uge har arbejdsindsatsen fået et nøk opad. Stemningen været i top og en fornøjelse, at høre den optimisme pigerne har genfundet på træningsbanen. Hvorfor dog stoppe med det. Tværtimod lad os fortsætte i samme spor. Der er ingen der har lovet os noget nemt i år, men jeg er af den overbevisning - at når man arbejder målrettet, kommer resultaterne også til den/ de der arbejder hårdt.
Som sagt har de sidste uger været gode, vores seneste 2 kampe har bevist, at vi kan være med, hvis ALLE er til stede og de 3 træningskampe mod drengehold har givet en visuel klar forbedring i at være til stede, attitude og ikke mindst vilje(g) til at vinde bolde og dueller.
Så nu skal vi have point, et must det hele handler om og alle i og omkring truppen ved, hvilke betydning det har for vores fremadrettet rejse.
Jeg glæder mig til at se, hvordan og på hvilken måde pigerne løser lørdagens opgave på, men tager vi de gode ting med fra de sidste opgaver er jeg sikker på vi igen kan være med mod et af rækkens bedste hold. Indtil andet er bevist tror VI på de 3 point, God kamp".