Menu

Fik ikke udbytte på hjemmebane mod Skovbakken

Tekst: Thomas Maale - Foto: Michael Bank Weltz
11. maj 2015 kl. 22:52

web-redaktionen har talt med cheftræner Thomas Maale om søndagens kamp mod Skovbakken:

Thomas Maale:
"I weekendens kamp imod Skovbakken må vi sande, at skal vi vinde fodboldkampe i dette års slutspil, skal vi være mere kyniske i de situationer som afgør en fodboldkamp. Vi spillede ikke nogen fantastisk 1. halvleg og kunne være tilfreds med ”kun” at gå til pause bagud med et enkelt mål. Efter et par justeringer i pausen, var vi mere med i kampen og havde også perioder hvor vi var toneangivende.

Men tilbage til kynismen, så har vi ved stillingen 0-1 en stor chance for at score og komme med i kampen igen, men symptomatisk for kampen, så brænder vi og mister stille og roligt tro på tingene. Til sidst satser vi fremad banen, hvilket resulterer i kampens resultat 0-3. Lidt misvisende, men vi skal være mere til stede i kampen og vinde flere dueller hvis vi skal have point i dette slutspil.

Heldigvis har vi allerede på lørdag mulighed for at revanchere os imod Kolding."

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk