Menu

En travl uge venter forude

image Fra sidste års afgang til træningslejren i Tyrkiet
Tekst: John Froman - Foto: 3F-Liga
09. februar 2017 kl. 16:33

I den kommende uge skifter BSF 3F ligamandskab kunstgræsset ud med naturgræs, når holdet tager på træningslejr i Tyrkiet. En perfekt timing i forhold til vejret der de seneste dage er slået om til regulært vintervejr med temperature ned under frysepunktet.

BSF skal i de kommende 10 dage spille hele 4 træningskampe mod stærke mandskaber der med garanti vil give os de udfordringer vi har brug for her blot 1 mdr. før vi skal ud i pokalkvartfinalen mod Brøndby IF.

I aften (torsdag) skal vi en tur til Greve, hvor vi møder det lokale 1.divisionsmandskab. Der er ingen tvivl om, at hjemmeholdet gerne byde os rigtig god modstand efter deres flotte indsats mod Sundby i sidste weekend.

Til dette opgør har vi tilsagt hele truppen samt et par af vores dygtige U18 spillere, således alle vores spillere står godt rustet til den kommende uges træningslejr.

Lørdag drager holdet som sagt af sted mod Tyrkiet nærmere betegnet Antalya og efter nogle dage med masser af træningspas møder vi de lokale heltinder fra Antalya 1207, Det tyrkiske mandskab indtager netop nu en fornem 2. plads i deres landsdækkende liga.

Det er altid spændende at møde nye modstandere og mon ikke der bliver tale om et jævnbyrdigt opgør, hvor hjemmeholdet har den fornøjelse at kunne trække lokale tilskuere.

Fredag spiller vi så den  anden træningskamp i Tyrkiet og denne gang er der tale om en modstander på et endnu højere niveau. Modstanderen er  WFC BIIK Kazygurt fra Kazakhstan. Holdet kan lyde meget  ukendt, men dertil skal tilføjes, at holdet har deltaget i Champions Leauge de seneste 3 år og efter at have vundet deres gruppespil med max. point i denne sæson blev det til endnu en flot skalp, da man ekspederede Verona fra Italien ud i 32-dels finalen. Holdet måtte dog i november mdr. se sig slået ud af turneringen, da det blev til 2 forholdsvise beskedne nederlag til det tyske storhold Frankfurt. Det bliver rigtig spændende at skulle møde dette hold og der er ingen tvivl om, at vi bliver udfordret på højeste niveau.

Lørdag aften d.18.februar lander vi så i København lufthavn kl.22.35 og efter en tur hjemme og vende er holdet allerede søndag morgen af sted til det svenske, hvor LB07 venter. Dette hold er heller ikke, hvem som helst, så sent som i sidste weekend formåede dette stærke svenske hold at spille lige op med Brøndbyerne. 

Jo vi glæder os til de kommende opgaver og der er ingen tvivl om, at vi i den kommende periode vil blive presset til det yderste og det er lige netop det vi ønsker på nuværende tidspunkt.

Vi vil selvfølgelig løbende sende lidt status opdatering hjem fra turen som i øvrigt sker sammen med vores herrer hold. 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Luk